Selvom islændingene ikke er et folkefærd, der til dagligt hopper og danser igennem gaderne, nåede stemningen foran storskærmen på byens centrale plads alligevel helt nye højder i mandags. Jublen var øredøvende, nærmest til at tage og føle på. Det samme var tilfældet på tilskuerpladserne på stadion i Nice efter, at holdet satte England på plads med en 2-1-sejr og for første gang nogensinde kvalificerede sig til EM-kvartfinalen.
»Det er fænomenalt, ekstremt stort, og det er noget, man mærker alle steder i samfundet,« siger lektor i etnologi ved University of Iceland, Kristinn Schram, der har speciale i den islandske identitet.
»Man kan føle det her. Der er en særlig vibe i luften – når folk står i kø i supermarkedet, er der langt mere smalltalk end normalt og stemningen er generelt mere løssluppen,« siger han.
Samme melding kommer fra nyhedsredaktør på Islands mest læste avis, Frettabladid, Kjartan Njaisson.
»Før var der en hel del islændinge, der gik op i fodbold, men nu har næsten alle fået smag for fodbold,« fortæller han.
Artiklen fortsætter under billedet
Fra finanskrise til fodboldfest
Og dét stemningsskifte er kærkomment på den lille ø-nation. Tilbage i 2008 blev Island en af finanskrisen største tabere og balancerede helt ude på kanten af en statsbankerot. Det førte til daglige strejker, hvor befolkningen krævede en ny regering, der kunne føre en ansvarlig økonomisk politik. Det fik de i 2009.
»Det islandske overmod kulminerede i forbindelse med finanskrisen, og da crashet kom, skabte det stor splittelse og mistillid blandt befolkningen rettet mod politikerne,« fortæller Kristinn Schram.
Efter finanskrisen blev det i 2010 endnu en negativ nyhed, der sendte øen i søgelyset. I april gik vulkanen med det meget mundrette navn Eyjafjallajökulls i udbrud og sendte en 17 km høj askesky op i atmosfæren, der påvirkede flytrafikken i området i flere dage. Og hvis vi spoler frem til den seneste skandale, der ramte vulkanøen, var det historier om, hvordan Islands præsident og statsminister begge var involverede i sager om skattelys, som Panama Papers kortlagde.
»Panama Papers var en påmindelse om dengang (finanskrisen bragte dårlig omtale, red.), og derfor kommer de her sejre på det helt rigtige tidspunkt, hvor folk længes efter fælleskab. Det her bringer endelig samfundet sammen igen,« siger lektoren, og bruger en mobiltelefon som metafor for at beskrive islændingenes nyfundne identitet: Ofte har man mobilen i nærheden, men ved ikke helt hvor. Men i øjeblikket er islændingene ekstremt bevidste om mobiltelefonen. For den ringer højt og konstant, og minder islændingene om deres ophav.
Selvsikre islændinge
Den nyfundne fælleskabsfølelse og nationale selvtillid har også sat sig fast hos fire midaldrende mænd, som Berlingske møder i Vesturbæjarlaugin, der er et af vulkanøens mange opvarmede udendørs svømmebassiner.
De er mødtes lørdag middag i den populære svømmehal for at varme op til søndagens kvartfinale, og hvordan gør man bedre det på disse kanter, end med en tur i opvarmet jacuzzi og med en snak om morgendagens udfordring og forventninger. Ikke overraskende er de fire mænd - ligesom de fleste andre islændinge - ikke i tvivl om kvartfinalens udfald:
»Det bliver 2-1, det er jeg sikker på,« lyder det selvsikkert fra en af mændene, mens de andre nikker med.
Artiklen fortsætter under billedet
Og hvad er det så ved fodboldsuccessen, der har fået islændingene til igen at samles og være stolte af deres land?
Spørger man den islandske lektor, handler det om anerkendelse fra omverdenen:
»Islændingene er meget bevidste om, hvordan de bliver opfattet i andre lande. Det er dels en konsekvens af den megen negative opmærksomhed, landet fik under finanskrisen, men det stikker også dybere,« siger han og henviser til, at islændingene også har et behov for at vise sig som kultiverede og civiliserede, og derved gøre op med dele af det vikinge-image, som de er blevet tillagt. Blandt andet derfor er islændingene også stolte af fansene, der er draget til Frankrig, fordi de i internationale medier bliver beskrevet i pæne vendinger – ikke som hooligans, men som fans, der opfører sig ordentligt, fortæller Kristinn Schram.
Ekstra fly indsat mod Paris
Allerede inden Island kom til kvartfinalen, havde op mod 10 procent af den 330.000 mand store befolkning købt flybilletter til Frankrig for at kunne støtte holdet. Samtidig har en stor del af de tilbageværende indbyggere i Reykjavik stået som fluer på et fluepapir foran storskærmene i byens centrum for at se kampene og støtte holdet, og stort set alle dem, der ikke har set kampen ude i byen, har siddet foran fjernsynet. En opgørelse viser nemlig, at 90 procent af alle islændinge med tv, havde tunet ind på kampen mod England.
Det bliver også tilfældet søndag aften. Et kig rundt i byen søndag vidner om, at islændingene så småt er ved at varme op. Bannerne blafrer, scenen er sat op på det centrale torv, Ingolfs Torg, og turistbutikkerne har lagt deres landsholds-merchandise helt frem foran kasserne.
Vinder Island kampen mod Frankrig?
»Jeg ville jo være en landsforræder, hvis jeg sagde nej,« griner Kristinn Schram, der selv regner med at skulle se kampen på storskærm på en tidligere militærbase i Reykjavik.«
»Jeg vil sige, at jeg håber på det bedste – og selv hvis de taber, vil islændingene være stolte. De kan ikke skuffe os.«
Samme toner kommer fra nyhedsredaktøren, der som en af få islændinge er på arbejde, når kampen bliver spillet søndag aften:
»Jeg håber, vi laver en god præstation og ikke taber med 8 mål. Det ville være slemt, men det vi er jo omvendt før kommet os hurtigt over store nederlag, så det skulle så men også nok gå,« siger Kjartan Njaisson.
Det er endnu uvist, præcist hvor stor en del af den islandske befolkning, der tager turen til Frankrig for at se kvartfinalen. Men en række ekstra fly er blevet sat ind, så der sammenlagt er 21 afgange fra Island til Frankrig lørdag og søndag.
