Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

En »unik forhandling« med den forhenværende præsident, Donald Trump, er endt med at blive en dyr fornøjelse for flyproducenten Boeing.

Tilbage i 2018 indgik Trump og den daværende direktør for Boeing, Dennis Muilenburg, nemlig en aftale om at levere to Air Force One-fly, som udelukkende skal bruges til flyvninger med amerikanske præsidenter.

Men selvom ideen blev omtalt som »unik« og »god«, er den i stedet endt i et milliardtab for Boeing.

Det viser virksomhedens regnskab ifølge Finans.

Grundet lange forsinkelser og højere omkostninger end forventet har Boeing nemlig tabt knap 660 millioner dollar på aftalen, hvilket svarer til 4,6 milliarder kroner. Og det er kun på årets tre første måneder.

Og spørger man flyproducentens nuværende direktør, Dave Calhoun, burde kontrakten heller aldrig have være underskrevet, selvom den var unik.

»Jeg vil kalde Air Force One for et meget unikt øjeblik, en meget unik forhandling og et meget unikt sæt risici, som Boeing nok ikke burde have taget. Men vi er, hvor vi er, og vi kommer til at levere nogle gode fly, og vi vil anerkende omkostningerne forbundet med det,« sagde han i forlængelse af regnskabet.

De to fly, som er af modellen 747-8, stod til at blive leveret i 2024.

Pentagon har dog sagt, at de sandsynligvis ikke står klar før i 2026, skriver Reuters.