Emilie Francati. Husk navnet. For det kan meget vel blive pigen, som danskerne i fremtiden skal rette deres øjne imod på kvindernes tennis-tour. I øjeblikket er hun den højest rangerede dansker på juniorernes ITF-rangliste. Med en placering som nummer 79 ligger hun lunt i svinget til at træde direkte ind i hovedturneringen ved de fire Junior Grand Slam-turneringer.
Hun har allerede spillet den første, da hun for en lille måned siden var en tur ’Down Under’ for at spille Australian Open. Her blev det til et ærgerligt exit i første runde i singlen, da hun tabte efter tiebreak i tredje og afgørende sæt. I stedet kunne hun fokusere på doublen, hvor hun og den britiske makker Emily Arbuthnott nåede til semifinalen. Og det var noget, der gav det unge talent blod på tanden.
»Det var helt fantastisk! Det var supersjovt at opleve atmosfæren, når man kommer ud på semifinale- og finaledagene. Tilskuerne er ikke længere fordelt på tyve baner. De står lige pludselig omkring din bane, så det skal man selvfølgelig vænne sig til, og der kommer en masse følelser og nerver ind, som man ikke har oplevet før. Det fik jeg desværre ikke håndteret på dagen til min fordel, men det håber jeg så, at jeg kan være bedre til næste gang,« siger Emilie Francati.
Travl hverdag
Emilie Francati, der har italienske rødder, kommer ud af en familie med tennisspillere, og hendes far er formand i Gentofte Tennis Klub, hvor hun også selv træner fire timer om dagen. Og dét er foruden styrketræningen, som hun laver ved siden af.
De mange træningstimer betyder da også, at der ikke er tid til en normal ungdomsuddannelse. Så mens andre unge går på gymnasiet eller handelsskolen, så læser Emilie enkeltfag over internettet. Der bliver da også gået på kompromis med det sociale, når det meste af tiden står på rejser rundt omkring i verden for at spille tennis.
»Det var hårdt i starten. Det er meget ensomt at rejse rundt alene på den måde. Der er heldigvis andre danskere, der rejser med rundt nogle gange, men det er ensomt at sidde alene på et hotelværelse dag ind og dag ud. Man lærer selvfølgelig også dem fra de andre lande at kende, så man får skabt noget socialt der, men det er klart, at jeg ikke har en gymnasieklasse herhjemme med 28 klassekammerater.
Selvom Emilies liv adskiller sig fra andre 17-åriges, der bruger weekenderne på at feste og drikke sig fulde, så er det en pris hun er mere end villig til at betale.
»Jeg er ikke den største festabe, siger Emilie med et grin, inden hun uddyber: »Ikke fordi, jeg ikke har lyst til det, men det er bare svært at få tid til. Det er ikke, fordi jeg ikke kan have det sjovt en aften, når jeg er herhjemme, men når man er ude at rejse, så er det ikke fordi jeg render ud og finder den nærmeste bar. Men det er ikke sådan, at jeg føler at jeg går glip af noget. Nogle gange er man selvfølgelig lidt ærgerlig over at skulle sige fra til diverse fødselsdage og arrangementer, men jeg vil hellere have, det jeg har,« slår hun fast.
Med sine 183 centimeter er Emilie vel over gennemsnittet, når det kommer til højde, og det er da også fristende at drage en parallel til russiske Maria Sharapova. Men hvor Sharapova vandt sin første Senior Grand Slam-turnering som 17-årig, så spiller Emilie stadig på juniortouren. Det har været et bevidst valg at vente med at rykke op som senior, da hun først vil kaste sig over i de nye udfordringer, når hun har rygsækken fyldt med erfaringer og oplevelser.
»I starten ville jeg gerne opleve at spille de fire Grand Slam-turneringer, og det ville være lidt offensivt at sige, at det vil jeg kun gøre på seniorsiden. Og jeg rigtig glad for, at jeg tog det valg. Det har været uforglemmelige oplevelser, og det giver mig meget motivation, når alt det hårde træning lige pludselig giver pote ved, at man står i Australien og går rundt sammen med sådan nogen som Federer og Nadal, som du har set på tv og set op til i store dele af dit liv.«
Men Emilie vil endnu tættere på de store stjerner. Hun vil spille mod dem, og dét er ambitionen for fremtiden.
»Mit mål er at blive professionel og fortsætte med at spille fuldtid og rejse rundt. Jeg håber, at jeg kan spille mig op til at spille Senior Grand Slam-turneringer og være med med de helt gode. Der er lang vej endnu, men jeg vil bestemt give det et skud.«
Som landets største kvindelige tennistalent er det naturligvis umuligt ikke at få påklistret prædikatet ’Den Nye Wozniacki’. Men det tager tennisspiren helt roligt.
»Jeg har ikke noget imod det, for jeg har stor respekt for alt det, Caroline gør og har gjort i sin karriere. Og ja, det kunne selvfølgelig være fedt at være den nye Wozniacki, men jeg vil nu hellere være en Francati!
Næste opgave for Emilie Francati er i starten af marts, hvor hun rejser til Brasilien for at spille to grus-turneringer. For selvom hendes favoritunderlag er hardcourt, så er det tid til at omstille sig til gruset, så hun til maj kan sætte flueben ud for French Open - den eneste Junior Grand Slam-turnering hun endnu har til gode at spille.
