Kuren mod kræft er næppe lige om hjørnet. Men belgiske forskere er kommet et skridt tættere på at forhindre kræft i at sprede sig.

Det er forskere fra universitet Catholique de Louvain i Belgien, der har opnået gode resultater med at hæmme kræftsvulster i at sende metastaser rundt i kroppen.

Hvis en kræftsygdom spreder sig, kaldes det metastaser. Hvis kræftcellerne vokser ind i blod- eller lymfebanen, kan de sprede sig fra det sted i kroppen, hvor kræften er opstået. 90 pct. af alle dødsfald som følge af kræft er forårsaget af metastaser.

Forsøgene er indtil videre kun lavet på mus med modermærkekræft og brystkræft, men forsker-teamet vil nu begynde test på andre kræfttyper.

Teamet håber, at hvis alt går vel, kan de begynde at foreslå behandling til patienter inden for de næste 5-7 år.

I tv-klippet kan du høre mere om den nye forskning.