Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

FC Midtjylland styrer direkte mod det danske mesterskab, men mens alle andre i klubben jubler, sidder en person i Herning og skumler.

Rafael van der Vaart blev forrige sommer præsenteret, som det helt store scoop i Superligaen. Men til trods for et CV, der tæller klubber som Ajax, Hamburg SV, Tottenham og Real Madrid, har han ingenlunde været en del af succesen på den jyske hede. Bare otte minutters spilletid har han fået i denne sæson og nu løber hans kontrakt ud. Det er svært at argumenterer mod en vinder, men Van der Vaart er alligevel ikke i tvivl om, hvem der bærer skylden for hans mislykkede ophold på Heden:

»Når du har en spiller som mig, bør du tænke, at her har vi »Rafa«, og vi ved, hvad han kan og vil, og så bygger vi et hold rundt om ham. Det var det, jeg havde forventet, men det skete aldrig,« siger han i et interview med Herning Folkeblad.

Van der Vaart kom til FC Midtjylland i ringe form efter mange måneder på bænken og på briksen i Real Betis. Derfor fik han tid til at komme op i omdrejninger, men selv om sommerpausen blev nævnt som perioden, der ville bringe ham tilbage på sit gamle niveau, kom han aldrig til at spille en rolle for FC Midtjylland.

Træner Jess Thorup forklarer det med hollænderens mange skader. Direktør Claus Steinlein henviser til midtjydernes systemskifte i starten af sæsonen, der gjorde det svært at finde plads til en krativ 10'er som van der Vaart, men selv køber hovedpersonen hverken den ene eller den anden forklaring. Han fik slet og ret aldrig chancen for at bevise sig, siger han:

»I begyndelsen af den her sæson ville klubben gerne af med mig, men jeg sagde nej, jeg bliver. Jeg har altid lært mine børn, at man aldrig skal give op, og det gjorde jeg ikke. Jeg har hele tiden gjort alt for at komme tilbage på holdet. Men når man kun får 10 minutter eller mindre, får man ikke chancen for at bevise, at de tager fejl. Jeg fik aldrig en fair chance.«

»Den sidste kamp, jeg spillede fra start, var i Brøndby (i december 2016, red.), hvor jeg spillede godt og scorede. Og så blev jeg skiftet ud. Igen. For en spiller med min erfaring og de ting, jeg har oplevet, var det meget mærkeligt,« fortæller Rafael van der Vaart til Herning Folkeblad.

LÆS OGSÅ Direktør om Superligaens største stjerne: Disse to danske klubber får ham ikke

Han tilføjer, at hans forhold til træner Jess Thorup ikke er dårligt, for det eksisterer slet ikke. Det mislykkede ophold til trods er han glad for, at Midtjylland gav ham chancen for at bo i Danmark med sin kæreste. håndboldspilleren Estavana Polman, og selv om hans kontrakt med Midtjylland ikke bliver forlænget håber han at blive i Danmark.

Esbjerg har spøgt i kulissen, men endnu har der ikke vist sig af være konkret hold i rygterne.

Andre læser også