Sønderjyske dominerede fredagens kamp hjemme mod FC Midtjylland. Men midtjyderne viste klassen og scorede på to tilfældige chancer til resultatet 2-1.

Sidste sæsons nummer 10 lykkedes med at presse de regerende mestrene i bund, hvor det kunne mærkes, at både Jakob Poulsen og tomålsskytten fra sidste uge Pione Sisto startede på bænken.

Men FC Midtjyllands unge stjerne Mikkel Duelund beviste, at der ikke var brug for Sisto. Stik imod spil og chancer kom FC Midtjylland foran med 1-0.

Mikkel Duelund scorede på et direkte frispark, som blev afrettet af Sønderjyskes mur og fuldstændig snød Marin Skender i målet.

Sønderjyske blev dog ikke rystet af midtjydernes overraskende scoring. Kort efter pausen fik de udlignet, da Johan Absalonsen fra en spids vinkel helflugtede bolden flot i mål.

Endnu engang skulle Sønderjyske dog blive ramt af en uheldig scoring. Denne gang var det en misforståelse mellem Pierre Kanstrup og Marin Skender, der betød, at Morten 'Duncan' Rasmussen kunne prikke bolden i nettet og afgøre det jyske opgør.