Sanne Handberg Holm drømmer om et sommerhus, hvor hun i fuldkommen ro kan sidde helt alene og kigge ud på vandet.
»Jeg er blevet meget mere lyd- og lysfølsom, end jeg var før. Jeg har det svært med høje lyde eller meget lys og har det bedst, når der bare er stille.«
Efter en brystkræftdiagnose og to efterfølgende operationer blev den 49-årige for to år siden erklæret kræftfri. Men hun føler sig ikke rask. Og hun føler sig bestemt ikke som sig selv.
»Jeg er fremmede for mig selv, jeg kender ikke mig selv længere, men skal lære en ny personlighed, nye grænser og en ny krop at kende. Jeg føler mig 'mærket' for resten af livet.«
Hun håber stadig, at nogle af symptomerne forsvinder:
»Men jeg tør ikke tro på det.«
Før kræften ramte, var hun en af hverdagens garvede jonglører:
»Jeg var sådan én, der kunne alt. På arbejde, var jeg hende alle kom til, for jeg havde altid overskud og overblik. Jeg var frivillig i børnehavens bestyrelse, og var hende, der altid bagte kage til klassens time og tog med på tur, når der var brug for en ekstra voksen. Herhjemme havde jeg overblikket over, hvad vi skulle have at spise, det var mig, der handlede ind, vaskede tøj og vidste, hvad vi skulle i weekenden.«
I foråret 2023 fik Sanne Handberg Holm brystkræft, i juni fik hun fjernet sit ene bryst og en måned senere også alle lymfer i højre side, fordi lægerne fandt spredning.
Derefter blev hun erklæret kræftfri. Men for at sikre at sygdommen ikke vender tilbage, fik hun også 16 forebyggende kemobehandlinger, 15 strålebehandlinger og skal de næste ti år medicinsk sættes i kunstig overgangsalder.
Efter behandlingerne vendte hun i august 2024 tilbage til sit job som konferencekoordinator på Hotel Comwell i Korsør.
»Da jeg begyndte at arbejde igen, var der mange, der sagde: 'Ej hvor dejligt, så er du jo rask'. Men jeg føler mig næsten mere syg nu.«
Hun har problemer med at koncentrere sig og har svært ved at huske. Fysisk har sygdommen også efterladt mærker, blandt andet føleforstyrrelser i tæerne, problemer med at fokusere sit syn ligesom balancen volder hende problemer.
Når regeringen med sin seneste Kræftpakke V vil sætte fokus på senfølger af sygdommen, efterlyser Sanne Handberg Holm mere konkret hjælp til senfølgerne.
»På grund af de manglende lymfer, har jeg store problemer med min højre arm. Jeg har nerveskader og arvæv og er dybt afhængig af min fysioterapeut, som jeg ser en gang om ugen.«
Behandlingerne bliver betalt af hendes sundhedssikring:
»Men hver sjette uge skal jeg ringe og 'sælge' mig selv for at få seks gange mere. Det er ubehageligt og tager rigtig meget energi, som jeg i forvejen ikke har.«
Før sin sygemelding arbejde hun 32 timer om ugen. Da hun for et år siden vendte tilbage til sit job var det i en 20 timers stilling, men det er ‘for meget’, så nu skruer hun ned til 15 timers arbejde om ugen.
»Jeg er konferencekoordinator. Det kan jeg godt klare, men kun fordi jeg har kolleger, der hjælper mig rigtigt meget. Jeg har svært ved at stå foran andre mennesker og tage en hurtig beslutning. Jeg kan ikke længere have flere bolde i luften, men skal koncentrere mig om én ting ad gangen og jeg skal koncentrerer mig rigtigt meget. Bliver jeg afbrudt, kan jeg have svært ved at komme ind i en opgave igen,« siger hun.
Heldigvis har hun gode kollegaer:
»Jeg bytter opgaver med mine kolleger, så de laver det, jeg ikke kan, og så jeg kan i stedet blive bag min skærm, skrive e-mails og tage telefon.«
Men den halve time, hun skal køre fra hjemmet i Ringsted til sin arbejdsplads i Korsør, tapper hende for energi.
»Jeg har en altoverskyggende, enorm fatique, som jeg ikke kan sove mig fra. Flere gange om dagen kan min krop begynde at ryste, jeg får det varmt, får hjertebanken, bliver svimmel eller får synsforstyrrelser. Så har jeg brug for at ligge ned, før kroppen kan falde til ro.«
Hver dag skal hun hvile sig en til to timer og hun bruger 'rigtig meget tid' på planlægning.
»Skal jeg noget fredag, skal jeg tage hensyn både i dagene op til og i dagene efter. Det kan tage op til to uger, at komme mig over en dagstur til København eller en fest.«
Fordi Sanne Handberg Holm stadig ikke kender sit nye selv, er det svært overfor venner, familie, kolleger og chefer klart at få kommunikeret, hvor hendes nye grænser går.
»Det, jeg kender og er tryg ved, er, hvordan jeg var. Jeg VIL ikke være ‘hende den syge’, som folk skal tage hensyn til, men vil gerne være, som jeg var før. Og andre kan ikke se forandringen på mig, så når jeg ikke siger noget, tror de, at alt er som det plejer at være.«
Men to år efter Sanne Handberg Holm blev erklæret kræftfri, er hun stadig i gang med at finde ud af, hvem den nye Sanne er:
»Jeg skal føle mig frem hele tiden. Den gamle Sanne skal lære den nye Sannes begrænsninger at kende, og den nye Sanne skal lære af den gamle Sannes erfaringer.«
