To mål på et minut var ikke nok - Esbjerg måtte nøjes med 3-3 mod AGF.
Hvis Jakob Poulsen er en skakbrik, må han være en dronning.Selv om der ikke er meget feminint over den stærke Esbjerg-spiller var det ham, der på cheftræner Ove Pedersens taktiske skakbræt blev rykket frem fra bageste rækkes backplads i anden halvleg, da der skulle satses og skydes med skarpt i ændringen fra 4-4-2 til 4-3-3 i hjemmekampen mod AGF.
Og den manøvre var tæt på at sætte AGF mat i to træk.
Indenfor et minut drønede »dronninge-brikken«, der med sit enorme talent og blot 20 år nærmere er en kronprins i fodbold-regi, to gange bolden i nettet uden chance for AGF-keeper Steffen Rasmussen.
Begge gange blev missilerne affyret fra kanten af feltet i stort set samme position, og begge gange sad bolden helt oppe i hjørnet - eller »lige i Jakob«, som man sagde i forrige fodboldgeneration.
»Jeg nød mine mål, for jeg har aldrig scoret to gange før i samme kamp, men det trækker alligevel meget ned på oplevelsen, når vi nu ikke vinder. Vi skal holde fast ved 2-1, og det troede jeg også, at vi ville gøre. Da vi ikke formår det, er det skidt, at vi heller ikke kan holde fat i 3-2 med blot to minutter igen,« mener Jakob Poulsen og fælder en hård dom over sig selv og sine holdkammerater:
»Vi må erkende, at det ikke er godt nok af os. På hjemmebane skal vi simpelthen have tre point hver eneste gang. Men igen: Bare vi vinder resten af kampene, er dette resultat jo egentlig ligegyldigt,« smiler Jakob Poulsen, der også udover målene spillede en storartet kamp og var suveræn overfor sin direkte modstander, Jeffrey Aubynn.
Lidt senere i kampen blev Jan Kristiansen så også snydt for matchvinder-rollen, da også hans mål blev udlignet af AGF.
Fredriks fødselsdag
For Fredrik Berglund blev det hverdag igen med en god og gedigen, men lidt gennemsnitlig indsats efter helterollen i 6-1 over Brøndby - og så var det endda hans fødselsdag.
»Ja, det var ikke den bedste gave at få, men et point er vel okay i denne underlige kamp. Jeg vil give mig selv karakteren »godkendt«, men heller ikke mere,« indrømmer Fredrik Berglund, der på skrømt ærgrer sig over ikke at have fået vist t-shirt-gaven fra svigerforældrene med hans kælenavn og en lykønskning »Bella, 25 år«, som han bar under den blå-hvid stribede kamptrøje.
»Der var selvfølgelig pres på mig efter min debut i Brøndby, men det er der nu på os alle sammen som tophold. Det her var en anden kamp, og jeg fik en anden rolle. Det var kanonsjovt at spille på Esbjerg Stadion for første gang, og da jeg driblede forbi en AGFer i starten, fik jeg et brøl af publikum - og det varmede,« forklarer Fredrik Berglund.
