Coronakrisen har efterladt de fleste mennesker med ekstra tid.

Og måske er det den tid, som har givet flere af verdens singler lyst og overskud til at lede efter kærligheden.

Dating-appen Tinder oplever i hvert fald en øget aktivitet under coronakrisen - tal fra april viser, at der var en stigning på 27 procent i daglige beskeder sammenlignet med forrige uge i februar, skriver Dagbladet.no

Nu er virksomheden bag appen klar til at give deres stigende antal brugere en ny, smart funktion.

Senere på året kommer de med en af de største opdateringer i lang tid, når de lancerer muligheden for videochat mellem brugerne, skriver The Verge.

Nyheden blev offentliggjort i virksomhedens kvartalsrapport.

Detaljerne omkring lanceringen er sparsomme, men den nye opdatering forventes at være klar i løbet af andet kvartal i år. Det vil sige senest i slutningen af juni måned.

Det er også uklart, om den nye video-funktion vil blive tilgængelig for alle, eller den kun er for betalende brugere, som har det såkaldte'Tinder Gold'.