'Lige nu er det ikke let at sige, hvor i stormen vi er. Men der er fuld storm, fuld vind.'

Sådan siger Björn Eriksson, sundhedsdirektør i Stockholm, ifølge Aftonbladet .

Svenskerne kører en mere åben virushåndteringsstrategi end i Danmark.

Men Sveriges coronakurve vender fortsat nedad, skriver Dagbladet.no

En forårsdag i Stockholm efter at coronavirussen er brudt ud.
En forårsdag i Stockholm efter at coronavirussen er brudt ud. Foto: TT News Agency
Vis mere

I Sverige forsøger regeringen at holde samfundet 'normalt', og der er derfor hverken lukninger af restauranter eller børnehaver - men det har også ført til mange tilælde af smittede med coronavirus.

Søndag var der registreret 22.300 smittede og næsten 2700 døde.

Ifølge Aftonbladet er 8.500 af disse sager registreret i Stockholm, hvor 1.430 mennesker er døde.

Björn Eriksson fortæller også, at Stockholm lige nu har mere kapacitet i sundhedsvæsenet end, hvad der har været behov for.

Men han har en bøn til alle i byen.

»Jeg må henvende mig til alle stockholmere. At se et glimt af lys betyder ikke, at vi ikke skal fortsætte med at holde afstand og blive hjemme, hvis vi bliver syge.«

Han fastslår, at kurven fortsat vender nedad.

Sveriges corona-strategi blev oprindeligt modtaget med skepsis overalt i verden.

Men i onsdags blev den rost til skyerne under verdenssundhedsorganisationens (WHO) pressekonference.

Krisemanager Michael Ryan omtalte Sverige som et 'banebrydende' land, og fastslog, at alle har 'meget at lære' af dem.

I de seneste uger har Norge nærmet sig Sveriges strategi ved at lempe en række af landets tiltag.

I torsdags blev afstandsreglen lempet, og det er atter tilladt at holde begivenheder med op til 50 deltagere.