Nu skal det endelig være slut med den rekordlange ventetid hos politi og domstole, B.T. i halvandet år har afdækket.
Som del af den nye politiaftale, som blev indgået tirsdag aften på Christiansborg, er der et afsnit på tre sider med denne overskrift:
'Mindre sagsbunker og kortere sagsbehandlingstider.'
Det er netop denne ventetid, ofre for vidt forskellig kriminalitet som Jens Nielsen, Bente Strunge Hermann, Per Ravn Sørensen, Mary Jane Williams, Uffe Kurt Jensen, Sallie Nielsen og Klaus Fischer har fortalt om i B.T.
'Borgere, der har været udsat for en forbrydelse, skal ikke sidde fast i systemet. De skal have den retfærdighed, de har brug for og krav på for at komme videre i deres liv,' står der i den endelige politiaftale, der stort set er ens med det udkast, B.T. bragte i november.
'Aftaleparterne er enige om en række initiativer, som skal styrke politiets og anklagemyndighedens straffesagsbehandling og bringe sagsbunkerne og sagsbehandlingstiderne ned,' står der i aftalen.
Helt konkret skal der over de næste tre år tilføres 310 årsværk til straffesagsbehandlingen i politiet og anklagemyndigheden.
Det skal være både politibetjente, anklagere og øvrige civile, der udfylder en vigtig og understøttende rolle i straffesagsbehandlingen.
I aftalen er flere konkrete krav til, hvor meget sagsbehandlingstiden hos politi og anklagemyndighed skal falde.
I mindst 70 pct. af alle straffesager skal der træffes afgørelse af tiltalespørgsmålet inden for 250 dage i år 2023.
Det er kortere end i første halvår af 2020, hvor sagsbehandlingstiden i 70 pct. af sagerne var 287 dage.
Og så er der tredje punkt i denne del af aftalen.
Det handler om, at en reduktion af sagsbeholdningen i politiet og anklagemyndigheden ikke må føre til flaskehalse i de øvrige myndigheder i straffesagskæden.
'Aftaleparterne er enige om, at det skal sikres, at sagsbunkerne ikke bare skubbes videre til domstolene og kriminalforsorgen. Aftaleparterne er enige om, at der generelt er behov for tiltag, der kan understøtte en hurtig og effektiv straffesagsbehandling,' står der i aftalen.
Faktisk har B.T. allerede afdækket en rekord i ventetiden alene hos landets byretter.
Voldsofferet Steen Johannsen var eksempelvis udsat for en meget lange ventetid hos Retten i Horsens.
Og så er der spørgsmålet om, hvorvidt gerningsmanden skal have ret til strafrabat ved lang ventetid?
B.T. har i et år fortalt, hvordan ofre for meget forskellige former for kriminalitet som Silas Lund, Jeanica Holm Christensen, Jørn Lavdal og Natasha Mortensen har oplevet, at gerningsmanden har fået strafrabat på grund af den lange ventetid hos politi og domstole.
Ja, i en sag fik vaneforbryder strafrabat, selv om han 66 gange brød loven.
I politaftalen oplyses det, at der kommer ændring i straffeloven om netop strafrabat til kriminelle ved lang ventetid.
'Aftaleparterne er enige om at begrænse brugen af strafnedsættelse grundet lang sagsbehandlingstid mest muligt inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,' står der i aftalen, hvor det bekræftes, at der kommer lovændring.
'Der gennemføres en ændring af straffeloven, så muligheden for strafnedsættelse på grund af lang sagsbehandlingstid begrænses,' står der i aftalen.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) har ellers i B.T. sagt, at han mener, at denne strafrabat skal droppes.
Men der er altså kun flertal for at ændre straffeloven, så brugen af strafrabat ved lang ventetid i det mindste skal begrænses.
