At stå i spidsen for Aarhus kommunale selskaber indbringer lønninger i millionklassen.

B.T. Aarhus har søgt aktindsigt i, hvad Aarhus kommunales selskaber giver deres direktører i løn.

Aarhus Kommune ejer mere end 50 procent af selskaberne Aarhus Vand A/S, AffaldVarme Aarhus, Aarhus Lufthavn A/S, Østjyllands Brandvæsen I/S og Aarhus Letbane I/S.

Se de fem mest indbringende direktørposter i kommunen herunder:

5. Henrik Munch Jensen, Aarhus Havn

Løn: 990.740 (uden pension)

Henrik Munch Jensen er ansat som Økonomidirektør i Aarhus Havn. Organisationen har omkring 100 ansatte. I 2020 havde Aarhus Havn har et overskud på havnedrift på 71 millioner kroner.

4. Kasper Sønderdahl, Østjyllands Brandvæsen

Løn: 1.020.082 (uden pension)

Kasper Sønderdahl er beredskabsdirektør hos Østjyllands Brandvæsen, der er ejet af Aarhus, Skanderborg, Odder og Samsø Kommune. Kasper Sønderdahl er uddannet cand.merc.jur.

Beredskabet i Østjyllands Brandvlsen servicerer i alt 430.000 borgere. Årligt rykker de ud til brande, drukneulykker, færdselsuheld og miljøforurening omkring 2.500 gange.

 

3. Michael Borre, Aarhus Letbane

Foto: Aarhus Letbane/Jens Hasse, Chili Foto & Arkiv for Aarhus Letbane I/S.
Vis mere

Løn: 1.140.653 (uden pension)

Michael Borre er direktør for Aarhus Letbane I/S. Han kommer fra en stilling som produktionsdirektør i Banedanmark. Han er uddannet Cand.merc. (mat).

I 2020 var der i alt 3.588.597 passagerer med letbanen.

 

2. Lars Schrøder, Aarhus Vand

Løn: 1.293.634,44 (uden pension)

Lars Schrøder er administrerende direktør i Aarhus Vand. Han har siddet i spidsen for Aarhus Vand igennem næsten 12 år.

Aarhus Vand har i alt 350.000 privat- og erhvervskunder og forsyner heraf 270.000 med drikkevand.

 

1. Bjarne Munk Jensen, AffaldVarme Aarhus

Løn: 1.320.000 (uden pension)

Bjarne Munk Jensen er administrerende direktør i AffaldVarme Aarhus. Bjarne Munk Jensen startede i Aarhus Kommnuale Værker og blev affaldschef i 1999. Fra 2006 og frem til 1. januar 2020 var han AffaldVarmechef. Da AffaldVarme Aarhus blev gjort til et selskab blev han administrerende direktør.

AffaldVarme Aarhus henter affald fra ca. 170.000 husstande.

Andre læser også