Dronningen kom til verden efter et fødselsdrama, men gav lys i krigens mørke. Men hvordan så Danmark egentlig ud, da 'farmor' var ung?
Hvis de små prinser, Christian, Nikolai, Felix, Henrik og prinsesse Isabella en dag lokker farmor til at fortælle sit livs eventyr, bliver det en både lang og spændende historie. Et sandt eventyr om en lille, lyslokket prinsesse, der gav danskerne håb og glæde midt i en mørk og truende tid.
Prinsesse Margrethes ankomst til verden den 16. april 1940 skete nemlig bare syv dage efter, at de forhadte tyske tropper havde besat Danmark den 9. april. Dannebrog strøg til tops landet over, da glædesbudskabet kom over radioen. Kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid havde endelig fået deres ønskebarn.
Ingrid havde i flere år haft problemer med at blive gravid og havde til kongefamiliens sorg også aborteret en enkelt gang. Prinsesse Margrethe var da heller ikke nogen nem fødsel. Inden den velskabte prinsesse på 3.300 gram så kongerigets lys, havde kronprinsesse Ingrid været gennem et 24 timers fødselsdrama.
Nationens kæledægge
Den lille Margrethe blev straks hele nationens kæledægge.
Farmor erindrer nok ikke selv så meget fra de første år, men hun har fortalt, at hun husker sin farfar, kong Christian X, som en meget alvorsfuld mand, som de fleste andre i kongefamilien var lidt bange for.
- Jeg kan huske, at hans overskæg kradsede, når han kyssede mig, har Margrethe fortalt.
Men dronning Margrethe var kun fem måneder gammel, da farfar med det kradsende overskæg fejrede sin 70 års fødselsdag. Det skete den 26. september 1940, hvor hundredetusinder af danskere var på gaden for at hylde deres konge.
Den storslåede hyldest var naturligvis også en protest mod den tyske besættelse. Det samme var det, da prinsesse Margrethe som to-årig prydede årets julemærke i 1942.
Den lille prinsesse var for mange danskere blevet symbolet på, at vi ville komme igennem den tyske besættelse med den nationale ære i behold.
I 1943 kunne alle landets børn babysitte lille prinsesse Margrethe. Hun blev nemlig tegnet og solgt som påklædningsdukken 'Den lille prinsesse' med tilhørende folkedragter, som børnene kunne klippe ud og lege med. Da tegneren Illa Winkelhorn fik tilladelse til at tegne prinsesse Margrethe, understregede kronprins Frederik og Ingrid, at hun skulle udstyres med dagligdags tøj. Det var krigstid med trange kår i mange danske familier, og Margrethe måtte ikke virke prangende med fine prinsessekjoler. Derfor valgte man national- og egnsdragter.
Tyskerne bestemte
Måske har Margrethe også selv haft gang i påklædningsdukkerne, for i de første fem år af sit liv måtte hun, som resten af Danmark, leve under tyskernes bestemmelser. Det betød bl.a., at den kongelige families bevægelsesfrihed var indskrænket. Af sikkerhedsmæssige grunde kunne de ikke rejse uden for København.
Dengang var 'Vild med dans' ikke noget, man så på tv, det var noget man, selv gik til. Prinsesse Margrethe lærte de svære dansetrin på 'Fru Dams Danseskole' i Gentofte, hvor hendes første dansepartner hed Claes og var søn af den daværende svenske ambassadør.
Havde farmor også et kolonihavehus, kan man høre de små prinser spørge. Nej, farmor har aldrig haft noget kolonihavehus, men til gengæld havde prinsesse Margrethe Gråsten Slot som sit og hele den kongelige families faste sommerhus. Det smukke, hvide slot var nemlig regeringens bryllupsgave til hendes forældre efter brylluppet i 1935.
