Endnu en prinsesse har valgt at flytte væk fra sit hjemland et stykke tid for at få en uddannelse.

I 2021 rejste den spanske tronarving, prinsesse Leonor, til Wales for at læse. Her fik hun følgeskab af den hollandske prinsesse Alexia. Og nu er det så Alexias lillesøster, der rejser udenlands.

Den 16-årige prinsesse Ariane har nemlig valgt at forlade det hollandske kongeslot.

Hun drager til Italien, hvor hun skal læse på United World College Adriatic.

Prinsesse Ariana og kronprinsesse Catherina-Amalia.
Prinsesse Ariana og kronprinsesse Catherina-Amalia. Foto: Patrick van Katwijk
Vis mere

Det oplyser det hollandske kongehus i en pressemeddelelse.

I Italien vil prinsessen, der lige nu går på fjerde årgang i gymnasiet i Haag, tage sin internationale studentereksamen.

Det hollandske kongehus beder medierne om at respektere deres døtres privatliv, mens de studerer.

Prinsesse Ariane er den yngste datter af det hollandske kongepar, Willem-Alexander og dronning Maxima.

Det hollandske kongepar med deres døtre. Fra venstre: prinsese Adriane, kong Willem-Alexander, prinsesse Alexia,  dronning Maxima og kronprinsesse Amalia.
Det hollandske kongepar med deres døtre. Fra venstre: prinsese Adriane, kong Willem-Alexander, prinsesse Alexia,  dronning Maxima og kronprinsesse Amalia. Foto: Albert Nieboer
Vis mere

Hun har to ældre søskende, prinsesse Alexia, samt tronarvingen, prinsesse Catherina-Amalia.

Prinsesse Catharina- Amalia er i modsætning til sine yngre søstre ikke taget til udlandet for at læse.

I 2022 flyttede hun hjemmefra, mens hun læste på universitetet i Amsterdam.

I oktober meddelte det hollandske kongehus dog, at prinsessen var flyttet tilbage til det royale slot Huis ten Bosch efter alvorlige trusler om kidnapning.

Detr hollandske kongepar med døtrene Ariane og Amalia.
Detr hollandske kongepar med døtrene Ariane og Amalia. Foto: Patrick van Katwijk
Vis mere

»Det har store konsekvenser for hendes liv. Det betyder, at hun ikke bor i Amsterdam, og hun ikke rigtig kan gå udenfor,« udtalte dronning Maxima om sin dengang 18-årige datter til ANP ifølge Berlingske.

Kronprinsesse Catharina-Amalia studerede på fakultetet for politik, psykologi, jura og økonomi i Amsterdam.

I februar udtalte prinsesse Catharina-Amalia sig om livet efter kidnapningstruslerne. Her fortalte hun, at hun har det meget svært, og at hun håber, at hun snart kan få mere frihed.

»Jeg savner det normale liv, mit studieliv. At gå på gaden, at kunne gå i butikker,« forklarede hun til flere hollandske medier ifølge Billed-Bladet.