Der har været iskold luft mellem dem i flere år, og sidst de blev set sammen var ved kong Charles kroning i maj 2023.

Men en begravelse har nu fået de to stridende britiske prinser til at være i samme rum igen.

Det skete onsdag, da de begge deltog i deres onkel, Lord Fellowes, begravelse i Norfolk nordøst for London, melder The Sun. 

En nær ven af familien melder til mediet – i lighed med flere andre deltagere fra begravelsen – at begge prinser var til stede, men at de holdt sig på afstand af hinanden.

Da de var yngre var de to brødre meget tætte.
Da de var yngre var de to brødre meget tætte. Foto: Arno Balzarini/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

Prins Harrys deltagelse kom som en overraskelse, da det ellers var forventet, at prinsen, der er bosat i USA, formentlig ikke ville deltage, da han tidligere har givet udtryk for, at han er bekymret for at opholde sig i Storbritannien, efter han ikke længere modtager politibeskyttelse, når han er i landet.

Men prinsen valgte altså alligevel at tage til Storbritannien for at deltage i Robert Fellowes begravelse.

Her ankom de to prinser meget diskret og satte sig bagest i kirken, melder mediet.

Robert Fellowes var gift med lady Jane Spencer, der er søster til prinsernes afdøde mor, prinsesse Diana.

Sidst de to brødre blev set sammen, var ved dronning Elizabeths begravelse.
Sidst de to brødre blev set sammen, var ved dronning Elizabeths begravelse. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Desuden var Robert Fellowes dronning Elizabeths privatsekretær fra 1990 til 1999.

Prins William og prins Harry var engang meget tætte, men har de seneste år haft et anstrengt forhold til hinanden, da der opstod en række stridigheder i familien i forbindelse med, at prins Harry og hertuginde Meghan valgte at forlade de britiske kongehus og flytte til USA.

Prins Harry og hertuginde Meghan har i flere interview, en dokumentar samt i flere bøger kritiseret det britiske kongehus samt afsløret detaljer fra livet bag de kongelige mure, hvilket har fået dele af den kongelige familie til at lægge dem på is.

De to brødre blev sidst set i samme rum, da deres far, kong Charles blev kronet i maj 2023, men de blev dengang sat så langt fra hinanden, at der ikke findes billede af dem sammen fra ceremonien.

Det seneste billede af de to brødre sammen er fra dronning Elizabeths begravelse i 2022.

Vil du høre flere om det britiske kongehus, så lyt med i 'Kongehuset bag kulissen', hvor du blandt andet kan høre om prinsesse Kates specielle liv. 

Lyt i Spotify, på Apple Podcast eller ved at trykke play herunder.