Der er over 100 pct. forskel i prisen på en 24-timers turistbillet til den kollektive trafik i Bruxelles og Paris.
Det er dyrt at være turist i Skandinavien. Det er et faktum, og det er næppe uventet, at de tre skandinaviske hovedstæder også ligger i toppen på listen over de dyreste europæiske hovedstæder, når det drejer sig om turistbilletter til den kollektive trafik.
Men at Stockholm, Oslo og København har selskab af Paris i den sammenhæng, kan måske overraske.
Den franske hovedstad er den næstdyreste blandt de 12 europæiske storbyer, som optræder i Passagerpulsen, som Forbrugerrådet Tænk står bag i samarbejde med passagerorganisationer i Holland, Belgien, Norge, Tyskland, Frankrig og England.
12 europæiske byer er med i undersøgelsen, som efter planen skal gennemføres igen til næste år og omfatte endnu flere storbyer.
Læs også: Se verdens vildeste trafik
Undersøgelsen omfatter priserne for kollektiv trafik generelt i byerne, og hvilke byer, der er dyrest, afhænger ofte af billettype. Generelt er den kollektive trafik i og omkring London dyrest, mens Bruxelles er billigst. København ligger midt i feltet.
Handler det om turistbilletter, altså billetter som gælder for alle former for kollektiv trafik i 24 timer i den centrale del af storbyen, ligger London midt i feltet. Men køber man kontant en enkelt billet for en kort rejse i city, topper den britiske hovedstad igen listen, kun overgået af Oslo.
Prisforskellen er markant - fra den dyreste 24-timers billet i Stockholm til 115 svenske kr. godt 90 kr. til 7,50 euro for samme type billet i Bruxelles under det halve, ca. 56 kr.
PRISER FOR 24-TIMERS BILLET FOR TURISTER
Stockholm 90,75 kr.
Paris 83,20 kr.
Berlin 80,20 kr.
København 80,00 kr.
Oslo 75,40 kr.
Hamborg 70,90 kr.
London 67,50 kr.
Helsinki 59,70 kr.
Wien 56,70 kr.
Amsterdam 56,00 kr.
Bruxelles 56,00 kr.
Prag 30,40 kr.
Læs mere om Passagerpulsen, Forbrugerrådet Tænk og undersøgelsen