Lyt til artiklen

Den jyske forlystelsespark er kåret som næstbedst i Europa - og Fårup har også vundet den danske Oplevelsesprisen 2015.

Det er den bevidste satsning på service og uddannelse af personalet, der nu bærer frugt.

Det er man ikke et øjeblik i tvivl om i Fårup Sommerland, hvor man her umiddelbart før halloween-åbningen, næsten ikke kan få armene ned.

Fårup Sommerland har nemlig netop fået at vide, at forlystelsesparken er kåret som den næstbedste forlystelsespark i Europa af det internationale forlystelsesmagasin Kirmes & Park Revue.

Priserne blev uddelt i den svenske forlystelsespark Liseberg i Göteborg i Sverige, hvor den tyske forlystelsespark Tripsdrill sydøst for Heidelberg modtog prisen som Europas bedste.

Og som om én pris ikke var nok, så fik Fårup Sommerland samme dag besked om, at parken også var tildelt en dansk pris, nemlig Oplevelsesprisen 2015 i kategorien børneoplevelser - hvor Fårup ver en suveræn stemmesluger.

Læs også: Fem nyheder i danske forlystelsesparker