Området for børn og ligestilling flytter til Ellen Trane Nørbys (V) undervisningsministerium. Samtidig rykker integrationsområdet ind under Inger Støjbergs (V) vinger og væk fra den nye social- og indenrigsminister, Karen Ellemann (V).
Med andre ord: Posen var blevet rystet godt og grundigt, da Lars Løkke Rasmussen (V) søndag præsenterede sit nye ministerhold. En manøvre der sandsynligvis har udløst dybe suk blandt embedsmændene. For den slags er nemlig benhårdt arbejde.
»Det er noget af det man frygter som departementschef, for det er et allerhelvedes stort besvær,« forklarer Peter Loft, der indtil han blev løst fra sin stilling i forbindelse med Skattesagskommissionen var en af landets længst siddende departementschefer.
Den tidligere øverste embedsmand i Skatteministeriet forklarer, hvordan det helt praktisk foregår, når områder bliver flyttet og lagt sammen, som statsministeren netop har beordret.
Noget af det første man gør - efter man har bedt flyttefolkene om at holde sig klar - er at få overblik over, hvilke afdelinger der egentlig skal flytte. I begyndelsen bliver de siddende på deres gamle pladser, men arbejder for den nye chef, der måske sidder et helt andet sted i byen. Deter besværligt men flytter først, når man har fundet plads til dem på det nye sted. Der skal måske lejes lokaler, og det kan tage lidt tid at få på plads.
Selve fordelingen af områder bliver styret fra Statsministeriet. Med hård hånd. De udstikker den overordnede kurs. Men derfra begynder et til tider snedigt magtspil om de rigtige sager og de bedste medarbejdere - en slags ‘game of thrones’ for departementschefer, fortæller en anden fhv. topembedsmand.
»Dem der afgiver, vil gerne beholde så meget som muligt og omvendt. Samtidig vil man gerne beholde de bedste medarbejdere. Det er virkelig vigtigt og noget, man er helt opmærksom på. Det hele styres dog professionelt af Statsministeriet, så der er egentlig ikke noget drama, men der er stadig plads til en slags lokal fordeling,« siger Jørgen Rosted, der i ni år var departementschef i Erhvervsministeriet.
På ganske brutal vis er det de selvsamme chefer, hvis afdelinger der bliver nedlagt eller flyttet, der skal stå for at ‘dele’ de ansatte.
»Det er dem, der kender området og ved, hvordan man bedst gør det. Hvilke folk skal med og hvorhen. Sådan er det og sådan bliver det,« siger Jørgen Rosted.
Peter Loft forklarer, at livet som embedsmand sagtens kan blive til en slags nomadetilværelse for visse enheder.
»Det tager et-to år, før tingene er på plads. Så er der kun to år til næste valg. Det er ikke en overdrivelse. Socialministeriet var smartere at indrette i en campingvogn. Så kunne de køre dem rundt til de steder, de nu skal være. De har altid været der, men heddet alt muligt.«
Afdelingen for ligestilling er blandt de områdekontorer, der nok har rekorden i rokader. Også denne gang.
»De er notorisk flyttegods i enhver ændring og burde have et mobile home at bo i. De har det svært, for det er nok ikke mere end en håndfuld mennesker. Det kommer også an på ministeren. Nogle gange bliver de behandlet som et departement, andre gange er de en styrelse,« siger Peter Loft.
