Ingen medier evnede forlods at afsløre navnene på ministrene i Lars Løkke Rasmussens V-regering, inden statsministeren sammen med de 16 øvrige ministre trådte ud på Amalienborg Slotsplads 28. juni sidste år.
Og der var heller ingen, der gik i gult og kunne erfare, at Peter Christensen ville blive ny forsvarsminister efter Carl Holst. Begge gange formåede Lars Løkke Rasmussen at holde navnene hemmelige, indtil han selv offentliggjorde dem.
Succesen med at holde ministernavnene internt indtil sidste øjeblik står til gengæld i skærende kontrast til lækagerne af en række interne uenigheder og andre såkaldt dårlige sager for regeringen.
Siden september har de gjort livet surt for regeringen og ført til, at en anonym Venstre-kilde i weekendens Jyllands-Posten sagde, at der har udviklet sig »en syg kultur« i partiet. En udtalelse gruppeformand Søren Gade nu følger op på ved i helt utvetydige vendinger at kræve et totalt stop for lækagerne.
»Det skal stoppes. Jeg ved ikke, hvem det er og kender heller ikke motiverne. Men bottom line er, at det ikke er godt, at der bliver lækket ting fra regeringens indre liv,« siger Søren Gade til politiko.dk og fortsætter:
»Det er ikke acceptabelt at lække noget - hverken fra gruppemøder eller regeringsmøder. Det gælder alle medlemmer af Venstres folketingsgruppe - også ministrene.«
Du kan læse om de lækager, der har været nederst i denne artikel.
Ekstra irriterende for denne regering
Søren Gade har på flere gruppemøder taget »kraftig afstand fra, at man lækker fra interne møder«, fortæller han.
Og han pointerer, at de lækager, der har været under den nuværende regering er værre end de lækagesager, der stort set altid martrer en regering.
»Vi kan ikke skyde skylden på andre end os selv her. Det er jo lidt svært, når vi er en et-parti-regering. Og det gør de læk, der har været, endnu mere irriterende.«
Men hvorfor sker de?
»Jeg ved det ikke. Man kan jo motivtolke rigtig meget. Men der er ikke andet at sige, at det både skaber utryghed og mistillid. Og derfor skal det høre op. Det har jeg sagt højt og tydeligt på flere gruppemøder. Og det vil jeg gøre igen.«
Man taler om, at venner i politik er noget, man skal finde i andre partier, fordi…
»…Hvis man skal finde venner i politik, skal man købe en hund. Den er altid glad for at se dig, og den sladrer ikke. Du kan lukke den inde i et bagagerum, og når du kommer tilbage to timer senere, er den stadig glad for at se dig,« siger Søren Gade med et næsten hørbart smil.
Ja ok. Men er det også det, de her læk er et udtryk for?
»Jeg vil som sagt ikke motivtolke. Det er ikke sikkert, det er gjort i frådende ondskab. Men det er ikke godt. Det skaber mistillid, og det har man ikke brug for. Jeg kan godt forstå, det er interessant at motivforske, men det vil jeg altså ikke begive mig ud i,« siger Søren Gade og fortsætter:
»Men jeg ville være både dum, døv og blind, hvis jeg ikke sagde, at læk er uhensigtsmæssig adfærd og noget, som skal stoppes.«
Lækager skader samarbejdet og tilliden
Hvordan har det påvirket tilliden til hinanden internt i Venstre, at der har været de her lækager?
»Det er jo regeringen, det her handler om. Men det er da ikke befordrende for samarbejdet. Det er jo ikke anderledes, end hvis man har nogle venner, som man føler sig usikker på, hvad man kan sige til. Om det er i et arbejdsfællesskab eller privat, så har vi brug for at kunne stole på hinanden.«
Men kan du mærke det i partiet, at der har været de her læk?
»Nej, altså gruppemøderne kører, som de hele tiden har gjort. Vi har en fri og åben debat. Og dér er der alt andet lige nogenlunde ro og ikke meget, der slipper ud. Det er jo nødvendigt for både et parti og en regering at have et arbejdsrum, hvor man kan sige ting til hinanden, have en diskussion og så beslutte linjen. Mellemregningerne kan jo godt være interessante, men det er bedst, de holdes inden døre.«
Er der blevet taget initiativer, der skal sikre, at de her læk ikke fortsætter?
»Ikke andet end at jeg har fortalt gruppens medlemmer, herunder også ministrene, at de skal stoppe med det. Det er ikke sikkert, det har en effekt. Men man kan bare se, at de læk ikke har bragt noget positivt.«
