Minimumsnormeringer i daginstitutioner var hovedelemnet i Finansministeriet tirsdag.
Her var regeringens tre støttepartier til forhandlinger om den nye regerings første finanslov.
Tonen er fortsat god og jovial. Men efter at B.T. har talt med kilder i alle tre støttepartier, viser det sig, at partiernes krav er ret ensartede. Men også at der slet ikke er penge nok til at opfylde alle kravene.
Derfor arbejder alle tre støttepartier på at få finansminister Nicolai Wammen til at udvide puljen. De har også ideer til, hvordan det skal finansieres. Det skal primært ske gennem øget beskatning.
»Vores krav koster ca. to mia. og Enhedslistens meget mere. Der er brug for flere penge,« siger SF-kilden.
I alt afsætter regeringens finanslovfsforslag 5,4 mia. kr. til velfærd og uddannelser. Af dem afsættes 1,3 mia. kr. til socialområdet over fire år, som skal målrettes to særlige indsatsområder: En styrket indsats for udsatte børn og deres familier og en udvidelse af velfærden for de allermest udsatte borgere.
Derudover er der afsat 2,1 mia. kr. som en reserve til bl.a. velfærdsinitiativer. F.eks. minimumsnormeringer i daginstitutioner samt grøn omstilling, som skal udmøntes med støttepartierne i finanslovsforhandlingerne.
Men det er slet ikke nok, og støttepartierne er ikke i tvivl om hvor, de ekstra penge skal komme fra: højere skatter.
Og de skal komme fra de rige og fra dem, der sviner med CO2, f.eks. ved at flyve.
Enhedslisten taler om skatter på aktier og kapitalindkomster, SF vil have topskat på aktier og arveskat, og Radikale vil have bankskat.
Finansministeren har nærmest lagt op til, at nu må støttepartierne slås om hvem, der får mest indflydelse på de fordelinger.
»Men det finder vi os ikke i. Der kommer et slagsmål om beløbsrammen,« siger kilden i Enhedslisten.
Udspillet blev køligt modtaget af støttepartierne:
»Det er skuffende, at regeringen − efter verdens mest ambitiøse klimamålsætning − ikke har sat flere nye penge af til klima og grøn omstilling, men hovedsageligt flytter rundt mellem eksisterende puljer og rammer. Det er afgørende, at vi sætter ind nu!« skrev SF's finansordfører Lisbeth Bech Poulsen på Twitter.
»Den første finanslov skal selvfølgelig kunne mærkes på velfærden og måles på klimaregnskabet. Der skal være penge til både minimumsnormeringer, sengepladser i psykiatrien og den grønne omstilling, og det er der ikke i forslaget nu,« skrev Pernille Skipper (EL) på samme medie.
De tre støttepartier taler lidt sammen udenfor forhandlingerne, men der skal formentlig mere til, hvis Nicolai Wammens forsøg på at splitte dem, skal forpurres.
Partierne har gode chancer for at få deres forslag igennem. Dels fordi de er ret enslydende, men også fordi det er den nye regerings første finanslov. Der har for længst bredt sig en opfattelse af, at den selvfølgelig skal laves med støttepartierne, og det er også vigtigt for de kommende tre års arbejde, at det sker så blidt som muligt.
At bruge flertallet med Venstre er næppe en option for Socialdemokratiet.
Så de Radikales ønske om 'den grønneste finanslov nogensinde' bliver sandsynligvis opfyldt. Og man kan sikkert tilføje 'den mest børnevenlige finanslov nogensinde'.
Og hvem skal betale? Det skal de, der har råd til aktier og flyrejser sandsynligvis.
