Justitsminister Peter Hummelgaard havde et fortroligt møde med Folketingets retsordførere mandag formiddag, men han kunne ikke redegøre for, at han havde stillet nogen krav til de svenske myndigheder.
Det erfarer B.T. fra flere kilder, som har indgående kendskab til, hvordan det lukkede møde forløb.
Folketingets retsordførere skulle på mødet have en fortrolig orientering om situationen med de talrige tilfælde af svenske kriminelle, som er kommet til Danmark for at udføre grov kriminalitet, såsom lejemord, grov vold og røverier.
»Der var meget lidt konkret på mødet om, hvad svenskerne rent faktisk gør for at løse problemet,« siger én kilde.
»Vi fik at vide, at der var et fremragende samarbejde. Men der var ikke nogen konkrete detaljer om, hvad det består i, og justitsministeren havde ikke nogle konkrete krav til svenskerne,« siger en anden kilde.
En tredje kilde forklarer dog, at justitsminister Peter Hummelgaard har redegjort for, at han har møder på ugentlig basis med den svenske justitsminister Gunnar Strömmer, og at begge parter er enige om, at »der skal ske noget«, uden at det på mødet blev uddybet, hvad »noget« så indebar.
Mødet startede 10.45 mandag formiddag og var planlagt til at vare en time. Det gik dog 20-30 minutter over tid, fordi ordførerne stillede mange spørgsmål.
En kilde på mødet bemærker, at det er usædvanligt, at Hummelgaards møder går over tid, da justitsministeren ellers er kendt som typen, der holder stramme tidsplaner.
På et tidspunkt stak en af justitsministerens rådgivere hovedet indenfor og mindede ham om, at TV 2 havde en aftale om et interview. Men ministeren sagde, at de måtte vente.
Udover ordførere fra adskillige partier, herunder Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, SF, Konservative og flere andre, var der også repræsentanter fra Rigspolitiet, Københavns Politi og NSK (National enhed for Særlig Kriminalitet) til stede.
De forskellige politienheder skulle redegøre for, hvilke ønsker de havde til efterforskningsværktøjer.
Nogle fik mere taletid end andre.
B.T. erfarer, at rigspolitichef Thorkild Fogde havde ordet cirka to tredjedele af tiden på mødet.
Rigspolitichefen og de andre politienheder argumenterede især for tre værktøjer, som man ønsker at implementere, og som også har været omtalt tidligere.
For det første ønsker man at gøre brug af ansigtsgenkendelse, som kunstig intelligens kan se hurtigt igennem.
For det andet ønsker man både at styrke teknologien, så danske betjente bedre kan søge på det, som kaldes »the dark web,« hvor kriminelle ofte agerer.
Det gælder også det sociale medie Telegram, som kriminelle anvender.
Den del omfatter også, at man ønsker yderligere ressourcer til at sikre mere personale, der kan bryde kryptering på beslaglagte enheder, såsom computere og mobiltelefoner.
For det tredje ønsker man en styrket efterforskning af de sager, hvor unge svenske borgere er kommet hertil og har begået kriminalitet.
En styrket efterforskning skal i princippet føre til hurtig domfældelse over nogle af de kriminelle. Det fremførte justitsministeren mandag overfor flere medier.
Det skal ske i forventning om, at de højere danske straffe skal afskrække andre svenskere fra at tage til Danmark og begå kriminalitet mod betaling.
Men flere ordførere spurgte ind til, hvor hurtigt man så kan forvente domfældelse i de sager, som Anklagemyndigheden vælger ud og prioriterer.
Her skulle man forvente, at der kunne gå helt op til et år. Det er på trods af, at anklagemyndigheden tilsidesætter andre sager og prioriterer sagerne i den aktuelle sag.
På mødet diskuterede politikerne også grænsekontrol til Sverige, som justitsministeren selv var inde på i sidste uge.
Men flere kilder forklarer, at det bliver en grænsekontrol med en del huller i.
»Det bliver ikke lagt op til, at det er en stor grænsekontrol. Der vil være noget, men det vil ikke være sådan, at borgerne oplever, at de bliver stoppet hele tiden, når de rejser frem og tilbage,« siger en kilde.
»Der blev talt om grænsekontrol, men gik man i detaljer, så var der ikke meget i det. Det er mest et signal,« siger en anden kilde.
Flere kilder påpeger, at grænsekontrollen er et ømtåleligt punkt for SVM-regeringen.
Moderaterne har nemlig været store modstandere af den tidligere grænsekontrol mod Sverige og fik fjernet den i 2023, hvor også kontrollen ved den tyske grænse blev lempet.
