Selvransagelsen er stor hos de danske medier onsdag, efter at Lars Løkke Rasmussen fortsat sidder i formands-sædet hos Venstre.

Alt tyder på, at flere medier blev brugt aktivt i spillet om magten i Venstre. Mens Venstres hovedbestyrelsesmedlemmer var på vej til krise-mødet i Odense kunne flere medier erfare, at Løkke ville trække sig som formand. Senere kunne medierne erfare, at Løkke pegede på Søren Gade som sin afløser.

Klik her og se mere tv på localeyes.dk

Men historierne blev tilsyneladende plantet i medierne som led i et stort spil for at Løkke kunne beholde magten, mener flere iagttagere. Ved at bringe Søren Gade i spil, kunne Løkkes støtter splitte Kristian Jensen-lejren, lyder analysen.

Læs også: Arrig Løkke-kritiker omvendt efter 'fantastisk' møde

- Reelt set er der kun tre muligheder: At de politiske kommentatorer og deres medier er løbet med mindre end en halv vind. Eller at de er blevet snydt af deres kilde–i givet fald som led i en ganske udspekuleret omgang taktisk “spin”. Eller at der er sket noget helt uforudset i løbet af dagen, skriver professor Peter Kurrild-Klitgaard i sin blog hos Berlingske Tidende.

Politikens politiske redaktør Mette Østergaard erkender, at Politiken kan være brugt af Venstre i et politisk spil - Jamen, i en eller anden grad må vi jo sige, at vi er blevet spændt for en vogn, som de politiske aktører har haft interesse i. Så selvfølgelig betyder det, at vi skal tænke meget nøje over, hvordan vi bruger anonyme kilder, siger hun.

Efter det syv timer lange møde fortalte en groggy Claus Hjort, at Venstre bakkede op om Lars Løkke - Er du på mobilen kan du se tv-klippet her