Det er råderummet, der finansierer det meste af regeringens finanslovsforslag, forklarer finansminister.
København. Det skal være slut med et særligt tilskud til indvandrere, der tager på efterskole. Og en tredjedel af undervisningen på de gymnasiale uddannelser skal være fjernundervisning.
Derudover skal virksomheder, der skylder i skat, betale en højere rente. Og penge fra byfornyelse skal i stedet bruges på landsbyer.
Det er i hovedtræk regeringens forslag til ny finansiering på finanslovsforslaget 2019. Hvor udgifterne til børn, sundhed og de ældre skal tælles i milliarder, kan finansieringen opregnes i millioner.
Det skyldes, at hovedparten af de penge, regeringen vil bruge, kommer fra det økonomiske råderum, forklarer finansminister Kristian Jensen (V). Det er penge, som er fremskaffet af tidligere vedtagne reformer.
Blandt andet ved at hæve folkepensionsalderen og beskære efterlønsordningen.
Ud over de små nye besparelser fortsætter regeringen det såkaldte omprioriteringsbidrag på statens område. Det betyder, at alle statslige institutioner skal spare to procent årligt.
Pengene bruges så andre steder i den offentlige sektor.
- Det hænger rigtig godt sammen, fordi vi har gennemført reformer tidligere, siger Kristian Jensen.
- Pengene passer, og vi passer på pengene, lyder det fra finansministeren.
/ritzau/
