En 16 år gammel massakre på ni handicappede i Kroatien kan få konsekvenser for et kompagni danske soldater og deres chefer. Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech ( V) overvejer i øjeblikket at nedsætte et undersøgelsesudvalg, der skal klarlægge, hvorfor danskerne undlod at forhindre likvideringerne.
Siden maj måneds anholdelse af hærchefen Ratko Mladic har hele verden været vidne til en genoprulning af folkedrabet på 8.000 muslimske flygtninge i Screbrenica i 1995. Imens døjer Danmark i det skjulte med sit eget ansvar for en grufuld massakre fra samme jugoslaviske borgerkrig.
8. august 1995 undlod 200 danske FN-soldater og officerer at gribe ind, da en camou-flageklædt forbrydergruppe trængte ind på en skole i den kroatiske by Dvor og likviderede ni stærkt handicappede serbere. Fra den danske lejr så flere soldater mordene fra få meters afstand og meldte om dem over lejrens radionet. Men i stedet for at stoppe drabene, modtog soldaterne ordre til at kigge på.
B.T. s rekonstruktion af hændelsen fik i marts Enhedslistens forsvarsordfører Frank Aaen til at kræve sagen undersøgt for at få placeret et ansvar for den danske passivitet.
I et foreløbigt svar til Folketingets Forsvarsudvalg oplyser forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, at hun nu har bedt Forsvarskommandoen om en udtalelse, som dog imidlertid lader vente på sig.
- Det skyldes bl.a., at Forsvarskommandoen ifølge det oplyste og som led i udarbejdelsen af denne udtalelse er i færd med at indhente dokumenter fra det internationale krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien, skriver Forsvarsministeriet i en udtalelse til B. T.
Udtalelsen er afgørende for, om ministeren vil genoptage den sag, som den tidligere styrkechef, pensioneret oberst Jørn Jensen, i 1995 udlagde som umulig for ' nogle ganske få' danske soldater at forhindre den 15 minutter lange massakre.
B.T. s afdækning har dog vist, at Jørn Jensens forklaring var usand. Således var de 200 danske soldater de i alt 12 forbrydere langt overlegne i både antal og våbenmæssig styrke.
Samtidig med Forsvarsministeriets fornyede interesse for massakren i Dvor, har sagen været forsidestof i serbiske og kroatiske medier.
Senest har den serbiske anklagemyndighed for krigsforbrydelser meddelt, at man har anmodet den danske statsadvokat for særlige internationale straffesager, Birgitte Vestberg, om retshjælp i bestræbelserne på at finde frem til gerningsmændene. Serberne ønsker blandt andet hjælp at afhøre danske øjenvidner til massakren. Samarbejdet med Serbien bekræftes af Birgitte Vestberg.
- Det er korrekt, at vi har modtaget en henvendelse og er indstillede på at hjælpe, siger statsadvokaten, som dog afviser at gå i detaljer.
Allerede i 1995 forsøgte FN - forgæves - at finde frem til de 12 forbrydere bag massakren. Ingen i den danske lejr var dog i stand til at give et tilstrækkeligt signalement af de ensklædte forbrydere, og sagen blev henlagt.
Øjenvidne er klar
Som øjenvidne til episoden har forhenværende seniorsergent, Jan Wellendorff, tidligere tilkendegivet, at han er klar til at vidne igen.
- De er velkomne til at afhøre mig. Jeg skal gerne fortælle alt, hvad jeg så. Desværre er det efterhånden så mange år siden, at det kan være svært at huske det hele i detaljer. Samtidig havde forbryderne ens uniformer på, så de var svære at skelne fra hinanden, siger han.
