Uanset om du er 20 eller 60, skal du forberede dig på både sygdom, alderdom og død, mens du er ved dine fulde fem, siger ældreminister Thyra Frank (LA), der selv forlængst har nedfældet sine egne ønsker. De såkaldte 'fremtidsfuldmagter' kan nu klares med et par klik på nettet.

En ulykke, hvor man ender som 'grøntsag' i en seng. En pludselig hjerneblødning. En fremskreden demenssygdom. Med ét kan livet tage en drastisk drejning, hvor man ikke længere selv er i stand til at træffe nødvendige beslutninger. Den situation er det nu blevet muligt at tage højde for med loven om de såkaldte 'fremtidsfuldmagter', som trådte i kraft 1. september.

Død og ulykke er måske ikke det, vi har størst fokus på, når vi er i 20'erne, 30'erne eller 40'erne. Men brug tid på det nu, hvor det er blevet muligt med de nye fremtidsfuldmagter, lyder opfordringen. En fremtidsfuldmagt er et juridisk gyldigt dokument, hvor du på forhånd kan nedfælde, hvem der kan tage beslutninger på dine vegne, hvis der skulle ske dig noget engang i fremtiden. Det kan handle om både helbred, jura eller økonomi og detaljeringsgraden bestemmer du selv. Hvis det skulle blive aktuelt, vil det blot kræve en lægeerklæring om din tilstand og en godkendelse i Statsamtet for at dine valgte fuldmægtige kan handle på dine vegne.

Ældreminister Thyra Frank (LA) har siden hun var 23 år arbejdet som sygeplejerske og plejehjemsleder. Hun har gentagne gange oplevet, hvad der kan ske, når et menneske pludselig ikke selv kan træffe beslutninger i sit liv. Derfor har hun og hendes mand Peter Camillo Rasmussen allerede planlagt, hvad der skal stå i deres fremtidsfuldmagter.

»Jeg har oplevet pårørende, der ikke kan få solgt det fælles hus, fordi den ene ikke længere kan skrive under på papirerne. Jeg har oplevet pårørende, der ikke kan få aktindsigt i deres kæres lægejournaler, fordi vedkommende ikke har nået at give tilladelse til det. Jeg har set, at demente ikke længere kan tage stilling til, hvad de ønsker for dem selv. Derfor vil jeg gerne opfordre til, at man gør sig disse overvejelser så tidligt som muligt,« siger Thyra Frank.

I fremtidsfuldmagten kan du skrive alt det, som er vigtigt for dig og her har Thyra Frank også taget højde for udviklingen af nye velfærdsteknologier.

»Fx er der i dag gulve, hvor sensorer registrerer, hvis man forlader sin seng, går på toilettet eller falder. Det er en form for overvågning, og derfor kræver det, at man giver sin tilladelse. Men demente – som i høj grad vil være dem, der vil have glæde af gulvene – må ikke længere selv skrive under. Derfor skal der stå i min egen fremtidsfuldmagt, at hvis der er velfærdsteknologiske tiltag, der kan sikre min nattesøvn, så giver jeg tilladelse til, at det må bruges.

Der kommer også til at stå, at hvis jeg skulle komme ud for en ulykke, hvor der ikke er mere hjerneaktivitet, så skal de slukke for min respirator. Men indtil da vil jeg gerne have en lille lampe tændt i rummet, og jeg vil gerne have døren stående åben ud til fællesrummet. Jeg er overbevist om, at hørelsen er det sidste, der forsvinder. Og de skal blive ved med at give mig noget godt at spise. Og selv når jeg ikke kan protestere mere, skal de ikke sætte mig på slankekur – de skal lade være med at moralisere. Det har været mit valg at leve mit liv, som jeg har gjort og det vil jeg gerne blive ved med.«

Hvor detaljeret har du været med dine ønsker?

»Jeg har været meget detaljeret. Jeg har direkte skrevet, at de må love mig, at jeg ikke skal dø med angst og med smerte. Jeg vil behandles med medicin, så jeg ikke har ondt og jeg vil have nogen omkring mig til at holde mig i hånden. Jeg vil have min egen pude med i kisten, når den dag kommer. Jeg vil brændes, og urnen skal nedsættes oppe i Gl. Skørping, hvor jeg kender flest. Jeg vil have masser af blomster på min kiste. Peter ved godt, at han ikke skal skrive, at pengene i stedet skal gives til et eller andet velgørende i stedet for blomster. Til gengæld må han gerne bruge penge bagefter til at sende til ’Pindsvinevennerne’ og alt det andet, jeg er medlem af. Jeg har også skrevet ned, hvilke ønsker jeg har til et plejehjem, hvis det skulle komme dertil. Og jeg vil også på forhånd give tilladelse til, at vores lejlighed bliver solgt, hvis Peter vurderer, at det er det rigtige. Og han vil gøre det samme.«

Hvad er en fremtidsfuldmagt?

En fuldmagt, hvor du på forhånd udpeger en eller flere myndige personer til at tage vare på dine økonomiske eller personlige forhold, hvis du en dag på grund af en ulykke eller sygdom selv skulle blive for syg eller mentalt svækket til det.

For eksempel:

Lave betalingsaftaler med banken

Ansøge om offentlige ydelser

Opsige lejekontrakt

Sælge/bestyre fast ejendom

Få aktindsigt i journal og helbredsoplysninger

Ansøge om hjælpeforanstaltninger

Ønsker til pleje og omsorg

Når fremtidsfuldmagten er oprettet, er den inaktiv indtil det – måske – bliver relevant at sætte den i kraft. Det vil herefter være din(e) fremtidsfuldmægtig(e), der kan sætte den i kraft, hvis det bliver relevant, mod forevisning af lægeerklæring og dokumentation for, at det sker efter aftale med dine pårørende.

Krav til dig

Du skal være fyldt 18 år og i stand til at handle fornuftsmæssigt

Hvordan gør jeg?

Gå ind på www.tinglysning.dk  og log ind med dit NemID. Vælg 'Tinglysning' og find blanketten for 'Fremtidsfuldmagt'. Udfyld med dine egne og den fremtidsfuldmægtiges personlige oplysninger og skriv dine ønsker. Der ligger eksempler på hjemmesiden til inspiration.

Herefter skal du have henvende dig til Byretten for at få kontakt til en notar. Notaren skal se legitimation og påser, at oprettelsen af fremtidsfuldmagten sker efter dit eget ønske, og at du fornuftsmæssigt er i stand til at oprette fuldmagten. Denne procedure skal du betale en retsafgift på 300 kr for.

Der findes også advokatfirmaer på nettet, der tilbyder at klare proceduren for nogenlunde samme pris.