Danmarks udenrigsminister under Den Kolde Krigs afgørende fase i 1980'erne nedskyder den konklusion, at Socialdemokratiet lod sig påvirke til at gå Sovjets ærinde.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Ja, det var almindeligt for top-socialdemokrater at spise frokoster med de sovjet-folk i Danmark, som var mere eller mindre hemmelige efterretningsofficerer.Men nej, det er usandsynligt, at de våde frokoster og lange samtaler var årsagen til Socialdemokratiets sikkerhedspolitiske skred væk fra NATO.
Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) undsiger en af hovedkonklusionerne fra Center for Koldkrigsforskning og historiker Bent Jensens kommende værk om Den Kolde Krig.
Men den slutning køber Uffe Ellemann-Jensen ikke:
Ser du noget problematisk i, at ledende socialdemokrater i 1980'erne holdt frokostmøder og anden kontakt med repræsentanter fra Sovjetunionen?
- Nej, det gør jeg ikke. Det var helt naturligt, at man holdt sig orienteret til alle sider - og frokostmøder med folk fra østblokken var en naturlig del af denne orientering.
LÆS OGSÅ:
Har du selv haft mistanke om, at det lykkedes Sovjetunionen at påvirke socialdemokrater i NATO-negativ retning?
- Mistanke ved jeg såmænd ikke. For det var jo åbenlyst for enhver, der fulgte med, at synspunkterne hos en række ledende socialdemokrater i første halvdel af 80'erne bevægede sig stærkt i retning af sovjetiske synspunkter. Jeg tror såmænd ikke, det skyldtes påvirkning fra Sovjetunionen, men snarere ønsket om at genere den regering, der var kommet til, efter at socialdemokraterne havde opgivet regeringsmagten. Jeg tror altså ikke, at ledende socialdemokrater lod sig købe eller besnakke. Men det generer mig, at der i dag synes at foregå en omskrivning af fortællingen om fodnoteperioden, hvor man søger at nedtone det skifte, som vitterlig fandt sted efter regeringsskiftet, siger Uffe Ellemann.
Og den linje ligger Uffe Thorndahl, formand for Fremskridtspartiets folketingsgruppe fra 1980 til 1983 også på.
- I min formandsperiode blev jeg regelmæssigt kontaktet af en medarbejder fra Sovjetunionens ambassade, hvor vi drøftede almindelige politiske emner. Det var drøftelser, som jeg overordnet fandt nyttige med den funktion, jeg havde. Jeg fik da også ved disse lejligheder drukket lidt vodka, forklarer Uffe Thorndahl og fortsætter:
- Som formand for Fremskridtspartiets folketingsgruppe var der mange, der ønskede at tale med mig, og jeg havde da også en fuldstændig tilsvarende kontakt med en repræsentant fra den amerikanske ambassade, der dog bød på whisky i stedet for vodka.
