Lars Løkke Rasmussen vil nu forsøge at løse den fastlåste situation i blå blok ved at danne en ny trekløverregering med Venstre, Liberal Alliance og de Konservative.
Hans håb er, at en ny regering kan fjerne Anders Samuelsens ultimative trusler om at få lavere topskat for alle, hvis ikke han skal udløse et valg.
Så hvor stiller Løkkes nye træk dansk politik og de mange knuder?
Berlingskes Politiko giver dig herunder svaret på seks centrale spørgsmål.
Løser det her konflikten om topskatten?
Det korte svar er nej. En ny trekløverregering med V, LA og K ændrer ikke ved, at afstanden mellem Dansk Folkeparti og Liberal Alliance på spørgsmålet om topskattelettelser stadig er afgrundsdyb.
Der er intet, der tyder på, at Kristian Thulesen Dahl pludselig vil være villig til at indgå i en aftale, der sænker topskatten med de femprocentpoint for alle topskatteydere, som Anders Samuelsen har krævet. Det ligger langt fra partiets politik, og Thulesen Dahl har flere gange kategorisk afvist, at hans parti kommer til at indgå i en aftale om topskattelettelser hele vejen op.
Han har også allerede nu været ude at sige, at mens han accepterer en trekløverregering, så afviser han stadig topskattelettelser.
Og uden Dansk Folkeparti er der ikke noget flertal for at sænke topskatten.
Det lidt længere svar er, at en ny trekløverregering kan fjerne – det er i hvert fald Lars Løkkes håb – Anders Samuelsens trussel om at vælte regeringen, hvis ikke han har fået sit krav om en sænkelse af topskatten på fem procentpoint inden nytår.
Det bliver ikke noget problem at få skrevet ind i et nyt regeringsgrundlag for en trekløverregering, at topskatten skal sænkes med fem procentpoint. Det står nemlig allerede i det nuværende regeringsgrundlag. Men det helt store spørgsmål lige nu er, om Anders Samuelsen vil give køb på sit ultimative krav til fordel for at indtræde i en ny regering.
Gør han det, kommer der ikke valg i nærmeste fremtid.
Til gengæld kommer der - med al sandsynlighed - heller ikke topskattelettelser på fem procentpoint hele vejen op. Det ultimative krav, som Anders Samuelsen har sagt, var en »rød linje«, der ikke kunne bøjes i »kompromisets navn«. Det ultimative krav, Samuelsen ville have uanset hvad, fordi det for ham handlede om en værdikamp. Det ultimative krav han havde, fordi han ikke kunne se sine børn i øjnene, hvis han lod Løkke sidde som statsminister uden at få sine topskattelettelser.
»Jeg har været i politik, siden mine børn var meget små. Jeg har været rigtig meget væk. Det har haft store personlige omkostninger for mig. Jeg kommer ikke hjem og siger, hør her drenge, jeg var væk, så vi kunne få en lettelse på 0,1 procent i topskatten,« sagde Samuelsen og fortsatte:
»Det kan jeg ikke forsvare over for mine børn.«
Hvorfor vil Løkke ikke have Dansk Folkeparti med i regering?
Lars Løkke Rasmussen afsøgte allerede sidste sommer mulighederne for en borgerlig firkløverregering. Det lykkedes som bekendt ikke. Blandt andet fordi forskellen på Liberal Alliance og Dansk Folkeparti var for stor. Den forskel er ikke blevet mindre i de seneste 16 måneder. Tværtimod.
For mens Anders Samuelsen har været ultimativ i sit krav om topskattelettelser på fem procentpoint, har Kristian Thulesen Dahl været mindst lige så ultimativ i sin afvisning af det krav. Det var det, der gjorde, at 2025-forhandlingerne endte i det totale dødvande, hvor de blå partiledere nægtede at møde op til forhandlinger. Og det var den uoverensstemmelse, der gjorde, at Løkke i slutningen af oktober var nødt til at splitte forhandlingerne op, lægge topskatteslagsmålet til side og i hast få en finanslov på plads.
Statsministerens analyse er, lader det til, at hvis det borgerlige regeringssamarbejde skal overleve, og hvis han skal undgå et valg, så er vejen frem en borgerlig trekløverregering, ikke en firkløverregering, hvor Dansk Folkeparti også indgår. Dertil er uoverensstemmelserne simpelthen for store. Løkkes vurdering er, at de tre partier, han nu forsøger at få samlet i et regeringssamarbejde, har så stort et værdifællesskab, at det er muligt at finde hinanden. Og at DF er så forskellige fra det, at deres deltagelse vil kæntre båden allerede inden den er stævnet ud af havnen.
Samtidig står Dansk Folkeparti lige nu i en situation, hvor partiet ikke har den store interesse i at indgå i en regering. Det ansvar, der følger med og de kompromisser, man som regeringsparti er nødt til at sluge, kan DF simpelthen ikke sluge lige nu. Partiet er i en position, hvor det er nødt til at finde sig selv og sit ståsted igen ovenpå Messerschmidt-sagen og den massive negative omtale, før man overhovedet kan spekulere i at gå i regering.
Hvorfor vil Løkke have en ny regering?
Statsministeren havde efterhånden ikke andre muligheder. Så simpelt er det. I hvert fald ikke, hvis Lars Løkke Rasmussen fortsat vil bevare serveretten og være den, der sætter dagsordenen i dansk politik.
Lars Løkke Rasmussen har erkendt, at han ikke kan løse den gordiske topskatteknude som statsminister i en smal Venstre-regering. Men han har et håb om, at det kan løsne op for situationen, hvis Danmark får en større regeringen, der baserer sin magt på en større del af den borgerlige side af Folketinget.
Under sin landsmøde-tale gjorde Lars Løkke Rasmussen en dyd ud af at forberede alle – inklusiv sit eget part – på, at en ny regeringskonstellation vil betyde, at der skal gås på kompromis. Til gengæld får partierne i det borgerlige Danmark også et mere stabilt forhandlingsklima på Christiansborg, som han betonede.
Med andre ord: En ny regering er Løkkes forsøg på at fremtidssikre det borgerlige flertal. Og sig selv som statsminister - og Venstre-formand.
Kan Løkke bare lave en ny regering?
Ja, det kan han. Der skal ikke noget valg til for at ændre en regering. Hvis Lars Løkke Rasmussen kan samle opbakning til en regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og de Konservativ – med støtte fra Dansk Folkeparti – kan han gå til dronningen og danne en ny regering.
Hvad får de Konservative og Liberal Alliance ud af at gå med i en regering?
Der bliver ofte snakket om, at det slider at være i regering. Det slider, at tage ansvaret på sig. Bare se på SF, der oplevede en nærmest nedsmeltning, da partiet i januar 2014 måtte trække sig fra regeringen efter et tumultarisk forløb, der kulminerede med salget af Dong til Goldman Sachs.
Men en deltagelse i en regering giver også det, som alle politikere stræber efter: Magt og indflydelse.
Man har de facto lettere ved at komme igennem med sin politik, hvis man sidder i en regering. Man er i med i udarbejdelsen af nye udspil inden de bliver lagt frem og ikke efter, de bliver lagt frem. Som politisk kommentator Troels Mylenberg i dag skriver på Twitter:
»At være regering er mere end stor bil med chauffør. Det er i regeringen, magten er.«
Det vil for begge partier være lettere at trække mærkesager som lavere skat og lavere offentligt forbrug frem som noget, regeringen arbejder for. Og som lettere kan være den ’betaling’, regeringen vil tage for at give Dansk Folkeparti f.eks. udlændingestramninger. Der er sagt med andre ord mere vægt bag ordene, hvis Anders Samuelsen fra en regeringsposition vil sige til Thulesen Dahl, at han godt vil give DF udlændingestramninger, hvis LA får noget igen på topskat.
Samtidig er det værd at bemærke, at mens Løkke og Venstre-regeringen hidtil har kunnet sole sig alene, når tingene gik godt, vil Liberal Alliance og de Konservative også kunne stille sig ud i solen, når regeringen lykkes.
Det er til gengæld også værd at bemærke, hvad de to partier har sagt om at indgå i en regering. Søren Pape sagde før valget, at Konservative kun ville gå i regering, hvis man fik et styrket mandat fra vælgerne. Partiet endte med seks mandater, det laveste antal i Folketinget. Det har de stadig.
Anders Samuelsen sagde på sit partis landsmøde i 2013, at »de Konservative og SF har på hver deres måde bevist, at man kan vinde ministerbiler og tabe sin sjæl.«
Spørgsmålet er, om vælgerne vil mene, at Liberal Alliance mister sin sjæl, hvis Anders Samuelsen opgiver sit ultimative krav om topskattelettelser til fordel for ministerbiler.
Men en V-LA-K-regering har jo kun 53 mandater…Der er langt til 90 mandater og et flertal…
Ja, og det bliver så udfordringen for en eventuelt kommende V-LA-K-regering. For selvom en sådan regering vil være noget større end den hidtil meget smalle Venstre-regering, så vil den skulle arbejde meget tæt sammen med Dansk Folkeparti, der har 37 mandater.
En kommende V-LA-K-regering vil have meget svært ved at komme uden om Kristian Thulesen Dahl og co., der så kan få den position, partiet indtog i de magtfulde 00ere. Det vil give DF stor magt, meget manøvrerum, og det vil frem for alt give DF muligheden for, at man kan presse en V-LA-K-regering ved at true med at arbejde sammen med de røde.
Og så skal man ikke glemme, at en V-LA-K-regering foruden Venstre vil bestå af en historisk svækket Konservativt Folkeparti og et Liberal Alliance, der aldrig tidligere har prøvet at agere under magtens tunge åg. Er partiet klar til det?
