Han meldte sig ind i Socialdemokratiet, da han var 13 år. I dag – 16 år senere – er han den nye kronprins på Aarhus Rådhus. Lige bagved Jacob Bundsgaard.

Det var noget af en overraskelse, at den dengang 25-årige Anders Winnerskjold kom ind i byrådet med andenflest stemmer i sit parti ved valget i 2017.

Som nummer 12 på listen fik han i alt 2721 personlige stemmer. Kun overgået af borgmester Jacob Bundsgaard.

Siden da har han fået tildelt en række vigtige poster i byrådet, og mange spår nu, at en rådmandspost er på vej, og han ligner fremtidens borgmester, når Bundsgaard engang forlader posten. Særligt, efter at den erfarne partikollega Kristian Würtz forlod politik.

Meget af Anders Winnerskjolds liv har handlet om politik. Det begyndte, da han som barn demonstrerede mod den tidligere socialdemokratiske borgmester i Aarhus Thorkild Simonsen.

»Så sad jeg der på skuldrene og råbte 'om igen, Thorkild Simonsen'. Jeg kan ikke huske, hvorfor vi demonstrerede, men vi var tit til demonstrationer.«

Hans forældre blev skilt i en tidlig alder, og Anders Winnerskjold endte i en sammenbragt søskendeflok på syv.

Her var politik en stor del familien, og det var med til, at Anders Winnerskjold allerede som 13-årig meldte sig ind i Socialdemokratiet.

Vis mere

»Mine forældre var glade for, at jeg engagerede mig. Jeg husker ikke præcist, hvorfor jeg meldte mig ind. Men så tog jeg med bussen ned til møderne, hvor de andre, der var ældre end mig, sad og diskuterede politik og drak øl. Jeg husker det som en stor oplevelse.«

Efter et år valgte han ikke at være aktiv længere i DSU Aarhus og satte politikken på standby på grund af aldersforskellen. Mellem 9. klasse og gymnasiet var han på udveksling i Texas, hvor gløden til politik igen blev tændt.

»Det var en stor kontrast at møde republikanere, der var imod abort og for skydevåben. Samtidig var det også det år, Obama blev valgt. Året med udveksling tændte en glød i mig.«

Og efter gymnasiet valgte han så at blive aktiv i DSU igen.

»Jeg var skarpere, end da jeg var 13. Og det var sjovere at kunne drikke øl med de andre i DSU. Det var fedt at engagere sig sammen.«

Senere blev han valgt som formand for den lokale afdeling af DSU, og da hans tid var ved at rinde ud som formand, havde han mod på mere og valgte derfor at stille op til byrådet.

Nu står Anders Winnerskjold over for endnu et kommunalvalg, der snildt kan udløse en rådmandspost til den nu 29-årige mand.

Meget tyder på, at Socialdemokratiet i Aarhus er ved at køre ham uofficielt i stilling til fremtidens mand i aarhusiansk politik. Som fremtidens borgmester.

Roger Buch, der er kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, forklarer, at valget af en ny borgmester bliver bestemt internt i partiet.

»Det er partimedlemmerne, der afgør, hvem der bliver ny borgmester. Men der er ingen tvivl om, at der foregår en masse bag kulisserne. Så reelt er det ikke en åben forhandling om borgmesterposten.«

Ofte bliver en kommende borgmester kørt i stilling et godt stykke tid, inden det overhovedet bliver aktuelt. Aarhus' tidligere borgmester Nicolai Wammen udvalgte Jacob Bundsgaard, og alt tyder på, at Winnerskjold er den nye kronprins. Den nye Bundsgaard, om man vil.

Vis mere

En langsom overdragelse af de gyldne borgmesterkæder er ikke noget nyt.

»Det, man ofte vil gøre, er at sørge for, kronprinsen vil få poster, hvor de kan vise deres værd og stille og roligt få mere ansvar. Så bliver de kørt i stilling, får mere politisk erfaring, og offentligheden begynder at lægge mærke til dem,« siger Roger Buch.

Siden Anders Winnerskjold strøg ind i byrådet, har han også fået tildelt flere vigtige poster. Formand for Bæredygtighedsudvalget, næstformand for Børn- og Unge-udvalget og Økonomiudvalget og senest medlem af Magistraten.

Selv spekulerer han ikke i de mange rygter, der har floreret i flere medier i Aarhus om, at han er en kommende borgmester.

For han kan ikke lide at blive kaldt kronprins. Han vil ikke kommentere rygter og spådomme og mener, at diskussionerne ikke har sin plads. Og han tager ikke noget for givet, før han er genvalgt.

»For at være helt ærlig forholder jeg mig ikke til rygter og profetier om en rådmandspost.«

»Men det ville være utroværdigt og en løgn at sige, at jeg ikke synes, at det lyder spændende med en rådmandspost. Men du får mig ikke til at sige mere end det.«

Anders Winnerskjolds kometkarriere er ikke gået ubemærket hen blandt hans kolleger i byrådet.

Mette Skautrup fra Konservative sidder i Magistraten og i Økonomiudvalget sammen med Anders Winnerskjold. Hun lagde først mærke til hans unge alder, men nu er det noget andet, der fylder.

»Det har været nogle år, hvor han skulle modnes. Han klarer det godt, han er grundig og meget inde i sagerne. Han vil være helt eminent til at føre socialdemokratisk politik,« siger hun.

»Men i kraft af hans unge alder så har han ikke haft særlig meget erhvervserfaring. Og virkeligheden ligger uden for rådhuset. Det er den største ulempe for ham.«

Lone Norlander Smith fra Enhedslisten sidder sammen med Anders Winnerskjold i både Magistraten og Børn- og Ungeudvalget. Hun bemærkede også hans unge alder, da han blev valgt.

»Han er både behagelig og rar. Meget stille og rolig. Men han er også ung og uerfaren. Han er stadig på en læringskurve og i gang med at finde fodfæstet. Det er jo helt naturligt. Men det kan godt være en ulempe.«

Hun har ligeledes bemærket det stigende ansvar, som Anders Winnerskjold har fået på sine skuldre.

»Det er fint, at man tænker på næste generationsskifte på rådhuset og blandt borgerne. Han er jo en meget loyal socialdemokrat, så han læner sig op ad sine læremestre.«

Hvem er det?

»Det ved du godt. Det er dem, der bestemmer.«

Anders Winnerskjold mener selv, at det at være ung kan være en fordel.

»Det er klart, at jeg kun har den livserfaring, som jeg har. Livserfaring er jo et sjovt begreb. Hvis det handler om politiske resultater, så kan det jo både være godt og skidt med meget livserfaring. For som ung kan man også se tingene på en ny måde.

»Det har været en stejl læringskurve, siden jeg blev valgt ind. Men det er ekstremt privilegeret at få de poster, som jeg har fået. Mit arbejde er jo blevet belønnet.«

Han er ung og uerfaren, men det politiske sprog har han for længst opfanget. Hør bare:

»Jeg har to arbejdsgivere. Den ene er borgerne, og den anden er den socialdemokratiske byrådsgruppe. Begge har ikke haft lov at give deres mening til kende endnu. Så jeg håber bare på et godt valg til Socialdemokratiet.«