Der skulle være penge til at skænke ekstra god rødvin i glassene til juleanden i år.
I hvert fald for mange danske boligejere. Både huspriserne og lejlighedspriserne bragede nemlig op i november.
Det viser spritnye tal fra Boligsiden Markedsindeks.
Både huse og ejerlejligheder er steget med 1,0 procent fra oktober til november, og når man korrigerer for de normale sæsonudsving – i november plejer boligpriserne nemlig at falde lidt – er der tale om en bragende fremgang på over 1,5 procent på en enkelt måned.
»Det er solide stigninger, hvor vi faktisk skal helt tilbage til pandemiens eufori på boligmarkedet for at finde en måned med tilsvarende store stigninger i både hus- og lejlighedspriserne,« bemærker cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen i en kommentar til den nye opgørelse.
Han fortsætter:
»Der er altså med andre ord godt med damp på det danske boligmarked. Det virker til at være særligt udtalt omkring lejlighederne i de store byer. Her ser vi også, at både salgstider og nedslag dykker massivt i november.«
Prisstigningen betyder, at et gennemsnitlig hus på 140 kvadratmeter havde en salgspris på 2.474.000 kroner, mens køberne af gennemsnitlig ejerlejlighed på 80 kvadratmeter skulle have 2.927.000 kroner op af lommen i november.
Der er imidlertid store geografiske forskelle i boligprisernes udvikling.
I Københavns Kommune koster et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter nu 7.683.000 kroner.
I den anden ende af prisskalaen – nærmere bestemt på Lolland, hvor priserne er dykket siden i sommer – koster et gennemsnitligt hus nu blot 688.000 kroner.
Det seneste år har gennemsnitligt betragtet været bundsolidt for landets boligejere.
Huspriserne er fra november 2023 til november i år steget med 5,0 procent, mens lejlighedspriserne er steget med hele 6,2 procent.
Region Hovedstaden ligger i front med en stigning på 6,2 procent de seneste 12 måneder, mens Region Nordjylland danner bagtrop med en stigning på 2,8 procent.
Landets sommerhusejere kan glæde sig over, at deres sommerresidens er blevet 3,1 procent mere værd de seneste 12 måneder.
Prisstigningerne er båret frem af lavere renter, fortsat rekordhøj beskæftigelse, stigende reallønninger og svag byggeaktivitet i navnlig hovedstadsområdet.
Også næste år kan boligerne se frem til pæne prisstigninger.
Prognoserne fra blandt andre regeringen, Nationalbanken og de store banker peger på prisstigninger på tre-fire procent.