Det er ikke forbeholdt velhavere at have et sommerhus, hvor man kan tage hen, når solen skinner, og der er tid til at koble helt af.

En gennemgang, som Boligsiden.dk har lavet, viser, at der er rig mulighed for at få fingre i en feriebolig – også med et stramt budget.

»Hvis man tænker lidt kreativt, er der rigtig gode muligheder for at få et sommerhus til en rimelig pris,« siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

Der er tre oplagte muligheder, hvis man gerne vil have et billigt sommerhus med et prisskilt på maksimalt 300.000 kroner.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvordan du på nem og økonomisk sparende vis, får fingrene i et lækkert sommerhus. Kom igang med det samme - sommeren venter lige om hjørnet ...

Det får du:

  • Artikel: Her er tre veje til en billig feriebolig
  • Gode råd om finansiering, forsikring og rapporter

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Det er ikke forbeholdt velhavere at have et sommerhus, hvor man kan tage hen, når solen skinner, og der er tid til at koble helt af.

En gennemgang, som Boligsiden.dk har lavet, viser, at der er rig mulighed for at få fingre i en feriebolig – også med et stramt budget.

»Hvis man tænker lidt kreativt, er der rigtig gode muligheder for at få et sommerhus til en rimelig pris,« siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

Der er tre oplagte muligheder, hvis man gerne vil have et billigt sommerhus med et prisskilt på maksimalt 300.000 kroner.

  • Lille hus væk fra vandet

Den første mulighed er at kigge efter et lille sommerhus, som er mindre end 40 kvadratmeter. Sommerhuse af den type er ofte beliggende nogle hundrede meter fra stranden.

Jo tættere på vandet man ønsker at komme, og des større et hus man vil have, desto mere stiger prisen.

»Der er et pænt udvalg til under 300.000 kroner, og man kan skære lidt mere i udgifterne, hvis man køber et sommerhus, der også kan lejes ud,« påpeger Birgit Daetz.

  • Fleksbolig

Vil man gerne have lidt mere plads, men ikke ønsker at betale mere end 300.000 kroner for ferieboligen, så kan en såkaldt fleksbolig være en mulighed. En fleksbolig er et helårshus, hvor bopælspligten falder bort, og som derfor kan bruges som sommerhus.

Da der er tale om helt almindelige villaer, rummer de ofte flere kvadratmeter end traditionelle sommerhuse i samme prisklasse.

»Husene er et godt udgangspunkt, hvis man gerne vil have et sommerhus med god plads. Man skal dog være opmærksom på, at de ofte ligger i almindelige parcelhuskvarterer og ikke i sommerhusområder, så det skal man være indstillet på,« siger Birgit Daetz.

Det er dog langtfra alle helårshuse, der kan bruges som fritidsboliger, da der er forskellige regler fra kommune til kommune. Mens nogle kommuner har besluttet, at alle boliger skal kunne benyttes som fleksboliger, skal man i andre kommuner søge tilladelse for at få huset godkendt som fleksbolig.

  • Timeshare

Den billigste mulighed for at få en feriebolig er at vælge en såkaldt timeshare-bolig. Som navnet antyder, kommer man ikke til at eje boligen, men køber derimod retten til at bruge ferieboligen i et bestemt antal uger om året, og det betyder, at man deler boligen med andre.

Med en timeshare-bolig er der dermed ikke mulighed for at benytte ferieboligen, når man vil. Til gengæld er det noget billigere, da der er flere om at betale udgifterne.

»Man slipper for besværet med at leje ud, og man betaler kun for de uger, hvor man bruger huset,« siger Birgit Daetz.

Foto: Kristian Brasen
Foto: Kristian Brasen
Vis mere