Mandagen bød på mange nyheder omring Trumps told.
Udover spekulationerne om 90 dages toldpause, så var Trump ude og give Kina ét døgn til at fjerne deres direkte 1:1 toldmodsvar, hvis ikke han skal øge toldsatserne med yderligere 50 procentpoint, således at import fra Kina vil blive mødt med en toldsats på over 100 pct.
Det skriver Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg i Sterna Capital Partners.
Derudover skulle markedet også tage stilling til, at EU gerne vil diskutere en aftale om at fjerne toldsatser fra USA-EU samhandel.
»Selvom aktiemarkedet havde en bedre dag, end det så ud til, er den økonomiske og politiske sigtbarhed fortsat lav. Vi ved ikke, om Kina vil lave en U-vending pga. Trumps nye toldtrusler, om Trump vil gøre alvor af truslen hvis ikke, og hvad man skal lægge i EU’s intentioner om at have samtaler med Trump-administrationen,« lyder det fra chefstrategen.
»Jo længere tid usikkerheden varer og de høje toldsatser er implementeret, jo større bliver de økonomiske konsekvenser,« tilføjer han.
Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.
Læs også: Hvilket boliglån skal man vælge lige nu? Her er den erfarne chefanalytikers råd
Læs også: Har du fået skattesmæk: Derfor bør du kraftigt overveje at betale regningen nu