De danske curlingkvinder leverede en stor overraskelse, da de besejrede Canada efter en ekstra ende.

Det danske kvindelandshold stod for en af curlingturneringens hidtil største overraskelser ved OL i Sydkorea, da holdet fredag besejrede Canada med 9-8 i en uhyre tæt kamp.

Se højdepunkter fra Danmarks flotte sejr herunder:

 
I en kamp, der bølgede frem og tilbage, missede Canada til sidst den afgørende sten.
Vis mere

Canada vandt verdensmesterskabet i 2017, og selv om holdet ligesom Danmark havde tabt de første to kampe i OL-turneringen, var canadierne storfavoritter.

Men Danmark fulgte med hele vejen, tilspillede sig en ekstra ende og vandt kampen på en stor canadisk fejl på sidste sten.

Efter OL-legendens rørende interview: Se dansk TV-vært bryde grædende sammen i studiet:

 
Mette og Falktoft får tårer i øjnene efter at have hørt Shaun White holde sejrstale.
Vis mere

Dermed er det danske hold i tredje forsøg kommet på pointtavlen i turneringen, hvor Canada noget overraskende er sidst i tabellen.

Skipper Madeleine Dupont og hendes tropper så fra start ikke ud til at være tynget af mødet med den formodede overmagt.

Tværtimod skabte danskerne en helt lige kamp, hvor de var foran 4-2, men måtte gå til pause bagud med 4-6.

Danskerne fortsatte dog stilen i kampens anden halvdel og fik udlignet til 6-6.

Efter et dansk kiks kom Canada foran 8-6, og det var også stillingen før tiende ende, hvor danskerne havde sidste sten og minimum skulle score to point.

Det lykkedes, da skipper Dupont med sikker hånd lagde den afgørende sten i huset og sendte matchen ud i en ekstra ende.

Her så det for første gang ud til, at nerverne fik overtaget. Først ramte Dupont skævt, da hun med sin sidste sten skulle lægge en "garde" - altså en afspærring uden for huset.

Det gav canadierne en oplagt matchbold, men skipper Rachel Homan kiksede totalt, og så kunne danskerne fejre den første OL-sejr.

Det danske mandskab skal i aktion igen lørdag, hvor modstanderen er Storbritannien.

/ritzau/

Historien om ghanesiske Akwasi Frimpong, som er en af OL's mest farverige deltagere:

 
Ghanas første Skeleton-konkurrent, som aldrig opgav håbet om en plads til OL.
Vis mere