Lyt til artiklen

Larmen fra en lille slidt Suzuki, der trækker hjulspind foran Lidl, bryder stilheden for de få handlende, der tøffer rundt i solen på parkeringspladsen. Den blå bil forsvinder ind mellem de rå og bombastiske tre-etagers blokke, der tårner sig op, så langt øjet rækker.

BT er taget til Korsør. Nærmere bestemt forstadskvarteret Motalavej, som ligger i den tunge ende af ghettolisten.

Området har på det seneste været plaget af en gruppe unge drenges hærgen. Senest søndag aften hvor en 65-årig mand blev overfaldet, slået og sparket af en gruppe unge foran Lidl, og senere samme aften blev en sikkerhedsvagt truet af to indbrudstyve.

BT besøgte Motalavej, inden de to hændelser fandt sted, for at tale med beboerne i ghettoen, som huser over 3.000 indbyggere.

I løbet af de få timer, BT er i området, viser ghettoen sig fra sin gode og dårlige side. Ved middagstid en solskinsdag i marts er Motalavej mest af alt fredsommelig og stille. Det skal dog hurtigt vise sig, at humøret skifter i takt med, at det blå Suzuki-pendul svinger forbi.

Lykkelige pensionister
Første stop er plejehjemmet Solbakken, som ligger på første parket udsigt til Storebæltsbroen, Lidl og en myriade af socialt boligbyggeri. Stedets leder, Ingelise Holm, kan ikke genkende det billede, der bliver tegnet i medierne.

»Vi er ærgerlige over, at området står på ghettolisten, fordi det synes vi ikke, at det fortjener,« siger Ingelise og fortæller, at plejehjemmet og Basen skal holde fælles sommerfest til juni og blande de unge og ældre mere.

»Jeg har aldrig oplevet noget. Heller ikke om aftenen, når jeg kører hjem. Jeg kan kun bidrage med, at her er fredeligt og roligt, og vi er i godt naboskab,« siger hun.

»Da jeg kom her i 2014 var hoveddøren låst. Det synes jeg ikke er særlig gæstfrit, så den står åben om dagen. Og det har vi ingen problemer med,« Ingelise Holm, virksomhedsleder, Solbakken, som har 30 plejehjemsboliger, 20 ældreboliger og et socialpsykiatrisk bosted.
»Da jeg kom her i 2014 var hoveddøren låst. Det synes jeg ikke er særlig gæstfrit, så den står åben om dagen. Og det har vi ingen problemer med,« Ingelise Holm, virksomhedsleder, Solbakken, som har 30 plejehjemsboliger, 20 ældreboliger og et socialpsykiatrisk bosted. Foto: Sarah Christine Nørgaard
Vis mere

På den modsatte side af rundkørslen, som binder Korsør, motorvejen og industrikvarteret og Motalavej sammen, ligger hotel Comwell Korsør. Med sine golfbaner, spabad og stramme sorte jakkesæt i receptionen, står det i skærende kontrast til de rå boligblokke på Motalavej.

Her er oplevelsen en noget anden. Her har en gruppe drenge snydt sig ind og kapret det luksuriøse spabad. Personalet er blevet skubbet og truet af drengene, som er helt ned til 11-12 år.

For nylig berettede lokale medier desuden om, at de ansatte i Lidl er blevet terroriseret af unge drenge, der stjæler og truer de ansatte.

‘Her er fantastisk’
På vej tilbage mod Motalavej ligger Lidl. Her er der ikke megen panik at spore hos 58-årige Ulla Pedersen og datteren Betina Pedersen på 35 år. Iført store smil og jakker med brocher er de i færd med at tømme dagens fangst op fra indkøbskurven. Alt lige fra chips til påskeliljer.

»Hvis du vil høre noget dårligt, skal du ikke snakke med mig,« lyder det kontant fra Ulla Pedersen.

Både hun og datteren har kun godt at sige om de unge i området. Blandt andet spiller værestedet Basen en stor rolle i arbejdet med at mindske kriminaliteten i området, hvor 3,23 procent af beboerne over 18 år har en dom for en kriminel handling -  det er det tredjehøjeste niveau blandt de danske ghettoområder.

»Man kan have gjort nogle ting i sin spæde ungdom og så vende på en tallerken, fordi der er en god hjælp herude hos Basen. De støtter hinanden,« forklarer Betina Pedersen.

»Her hilser alle på hinanden. Jeg har boet her siden 1971, så jeg er ved at være en ung pige, og selvfølgelig er der nogle rødder. Men vi er mennesker allesammen, og der er ikke noget at være bange for. Det er synd, at vi har fået det ry, vi har, for det er simpelthen ikke rigtigt,« siger Ulla Pedersen, der bor på Motalavej.
»Her hilser alle på hinanden. Jeg har boet her siden 1971, så jeg er ved at være en ung pige, og selvfølgelig er der nogle rødder. Men vi er mennesker allesammen, og der er ikke noget at være bange for. Det er synd, at vi har fået det ry, vi har, for det er simpelthen ikke rigtigt,« siger Ulla Pedersen, der bor på Motalavej. Foto: Sarah Christine Nørgaard
Vis mere

Ingen af dem har følt sig utrygge om aftenen eller oplevet negative ting med de unge drenge.

»De har virkelig gjort et godt stykke arbejde. De hygger med de unge i Basen,« fastslår Ulla Pedersen.

Små drenge keder sig
Selve Motalavej strækker sig over nogle få hundrede meter. Bybusserne fra Korsør bryder med jævne mellemrum stilheden ved at tømme en flok børn og unge af. De siver hurtigt ud til boligblokkene, og så er der stille igen. På vej ind i området drøner den blå Suzuki atter forbi med to unge mænd på forsædet.

Cirka midt på Motalavej ligger Basen, der er en del af Kvarterhuset, som også huser det der kaldes ’den boligsociale helhedsplan’, som rummer en lang række initiativer.

BT møder Basens daglige leder, som viser rundt i det tætpakkede lokale. Han ønsker ikke at lade sig interviewe ligesom BT forgæves forsøger at få nogle af de unge brugere i tale.

Den socialøkonomisk cafe Sumak er nabo til Basen, og her fortæller den daglige leder, Sussi Nielsen, om en tryg hverdag.

»Man har et billede af et område med uro og ballade. Det er der også, men det er ikke noget vi oplever i det daglige, hvor vi har et godt samarbejde med Basen,« siger hun.

“Vi har alle mulige nationaliteter her, og det fungerer rigtig fint. Jeg er ikke bange for at være her.” Sussi Nielsen, daglig leder af cafeen Sumak, en socialøkonomisk virksomhed.
“Vi har alle mulige nationaliteter her, og det fungerer rigtig fint. Jeg er ikke bange for at være her.” Sussi Nielsen, daglig leder af cafeen Sumak, en socialøkonomisk virksomhed. Foto: Sarah Christine Nørgaard
Vis mere

Ebbe Jens Ahlgren, der er formand for bestyrelsen i BoligKorsør, som har 940 lejemål på Motalavej, samt i Kvarterhuset. Han fremhæver også Basens rolle i arbejdet med at få de unge på rette vej.

»De løfter rigtig meget og har fat i de unge mennesker. Det er jo dem, der er i øjenhøjde med de unge,« siger Ebbe Jens Ahlgren og nævner som eksempel, at der de seneste tre år ikke har været bilafbrændinger, at man har revet blokke ned for at åbne området, poster store summer i renovering, og at der bliver afholdt en stribe sociale arrangementer, som samler de lokale.

»Succes avler succes. Mange kan være rollemodeller for hinanden herude,« siger Ebbe Jens Ahlgren, bestyrelsesformand i BoligKorsør.
»Succes avler succes. Mange kan være rollemodeller for hinanden herude,« siger Ebbe Jens Ahlgren, bestyrelsesformand i BoligKorsør. Foto: Sarah Christine Nørgaard
Vis mere

Et andet vigtigt element er, at de unge viser vejen for de andre ved at få en praktikplads, et job og gode karakterer i skolen.

»Så bruger de måske tiden på det i stedet for. Succes avler succes. Mange kan være rollemodeller for hinanden herude,« siger Ebbe Jens Ahlgren.

Da den blå Suzuki for atter triller forbi BT’s udsendte, er der nu fire mand i bilen. Denne gang kigger de blot efter os, og nogle få meter efter, de har passeret os, får vi et enkelt ord med på vejen:

’Møgluder’
Problemerne på Motalavej kan ifølge personer, som BT taler med, spores til en lille gruppe unge drenge, som skaber utryghed.

De sætter en ulykkelig dagsorden og er ikke repræsentanter for, hvordan der generelt er.

Sådan forklarer 28-årige Said Hassan, som har boet i en blok ved siden af Basen i to år.

»Jeg ser dem tit på gaden. Det er bare nogle små drenge, som ikke har noget at lave. De stirrer folk ned, laver ballade og er sure. Men der er ikke de store problemer,« siger Said, der læser markedsføringsøkonomi i København.

»Det er små grupper drenge, der laver ballade og truer. Det er bare nogle børn, som bare skal have noget andet at lave. Ellers ender de med at blive kriminelle,« siger Said Hassan, 28 år, der bor i blokkene på Motalavej.
»Det er små grupper drenge, der laver ballade og truer. Det er bare nogle børn, som bare skal have noget andet at lave. Ellers ender de med at blive kriminelle,« siger Said Hassan, 28 år, der bor i blokkene på Motalavej. Foto: Sarah Christine Nørgaard
Vis mere

Ham og konen havde egentlig planer om at flytte til hovedstaden, men det er droppet nu, forklarer han.

»Vi er rigtig glade for at at være her, så vi bliver boende. Folk er flinke, også de ældre drenge, men der er ballade med de rigtig unge. Ikke over for mig. Men det er synd for de ældre og de virksomheder, som det går ud over,« siger Said Hassan.

Maskeret stenkaster
Da vi går ned ad Motalavej igen, er der atter blevet tid til en hilsen fra de fire drenge i den blå Suzuki. Denne gang sænker de farten, gør stop og ruller vinduerne ned. De griner i første omgang lidt af, at vi kommer fra BT.

»Det er en lorteavis. I skal bare SKRIDE,« råber en derefter af dem fra bilen.

Det bliver hurtigt afløst af et grin. Vi når aldrig at forklare, hvorfor vi er her, men vi står med et spirende håb om at vi kan få en snak med dem senere.

Et minut senere står vi og diskuterer, om vi skal gå en sidste runde i forsøget på at tale med nogle af dem, det hele drejer sig om: De unge drenge.

Den blå Suzuki er tilbage. Denne gang stopper den brat op 50 meter væk, og de fire drenge springer ud. To af dem trækker trækker en maskering op over næseryggen, så man kun kan se øjnene. En ifører sig fingerhandsker. Der går lige et par sekunder, før vi fatter, hvad der er ved at ske.

Vi hopper ind i bilen, mens en af de unge iført maskering samler noget op fra jorden og står få meter fra os. Da vi sætter i fart kan vi høre et bump på bilen fra en bunke sten, han har kastet mod os.

For at komme ud skal vi igennem Motalavej en sidste gang. Her står de fire unge mænd nu og gestikulerer med armene i vejret og maskeringen på plads. Det er vist ikke i dag, vi får det interview.