Lyt til artiklen

Den 65-årige praktiserende psykiater Peter Kaare Østergaard fra Middelfart afviser, at han har gjort noget forkert, selv om Styrelsen for Patientsikkerhed har frataget ham retten til at udskrive lægeerklæringer, og at 135 indfødsretssager er sat i bero, fordi han står bag lægeerklæringerne.
Indgrebet skyldes ifølge BT’s oplysninger blandt andet handle om, at flere formuleringer i en række erklæringer er enslydende, og at han skulle have tage stilling til, om ansøgerne var i stand til at bestå prøven.

Begge dele afviser Peter Kaare Østergaard:
»Det er slet ikke tilfældet. Nej, nej, nej. De er på ingen måde enslydende, og jeg forsøger at lade mine tanker om, om man skal have indfødsret, udelukket fra det. Jeg skriver bare, hvordan folk har det,« siger han og tilføjer dog:
»Men samtidig kan jeg da godt skrive, at jeg ikke tror, at de har mulighed for at bestå«. LOG IND PÅ BT PLUS OG LÆS HELE INTERVIEWET MED PSYKIATEREN, DER ER MISTÆNKT FOR FUSK


Den 65-årige praktiserende psykiater Peter Kaare Østergaard fra Middelfart afviser, at han har gjort noget forkert, selv om Styrelsen for Patientsikkerhed har frataget ham retten til at udskrive lægeerklæringer, og at 135 indfødsretssager er sat i bero, fordi han står bag lægeerklæringerne.

Indgrebet skyldes ifølge BT’s oplysninger blandt andet handle om, at flere formuleringer i en række erklæringer er enslydende, og at han skulle have tage stilling til, om ansøgerne var i stand til at bestå prøven. Begge dele afviser Peter Kaare Østergaard:

»Det er slet ikke tilfældet. Nej, nej, nej. De er på ingen måde enslydende, og jeg forsøger at lade mine tanker om, om man skal have indfødsret, udelukket fra det. Jeg skriver bare, hvordan folk har det,« siger han og tilføjer dog:

Ved du noget om sagen? Så hører vi meget gerne fra dig. Skriv til BT på 1929@bt.dk eller via vores Facebook-side.

»Men samtidig kan jeg da godt skrive, at jeg ikke tror, at de har mulighed for at bestå«.

Du siger, at du ikke har brugt samme formuleringer i erklæringerne. Hvor har Styrelsen for Patientsikkerhed så det fra?

»Det må guderne vide. Det er der ikke noget hold i. Spørgsmålene i sagerne er enslydende, og dem svarer jeg så på.«

Men de har jo frataget dig retten til at udskrive erklæringer. Beror det på en misforståelse?

»Jeg har været meget omhyggelig. Der er en god sygehistorie, og de lever op til forskellige diagnostiske kriterier. Det er jo ikke sådan, jeg generelt har skrevet, at de ikke kan en skid. Jeg har aldrig nogensinde skrevet en erklæring, fordi jeg synes, at de skulle have statsborgerskab,« siger Peter Kaare Østergaard, som ikke noget overblik over, hvor mange sager om indfødsret, han har været involveret i med en lægeerklæring.

»Det har jeg ikke nogen fornemmelse af. Men jeg ved godt, at de synes, at jeg har skrevet mange,« siger han.

I 2013 stillede Peter Kaare Østergaard op til kommunalvalget for Liberal Alliance i Middelfart med sloganet ‘Stop chikanen af syge og svage’, men han afviser, at hans politiske holdninger har haft nogen indflydelse på arbejdet som psykiater.

»Nej, nej, slet ikke. Personligt mener jeg ikke, at de skal have indfødsret. Men det har ikke noget med det at gøre.«

Politikerne i indfødsretsudvalget vil have undersøgt, om du og andre har været for rundhåndede med diagnoserne. Har du været det?

»Det mener jeg ikke. Jeg har forsøgt at gøre mit bedste. Jeg har lavet fejl som de fleste andre.«

Hvad tænker du som fagperson om at stå i den her situation?

»Jeg synes da ikke, at det er sjovt.«