I billigugebladene er de gentagne gange blevet forlovet, skilt, forlovet igen og skilt på ny. Ikke desto mindre har de to ugeblades "åbenbaringer" ikke holdt stik - Bettina Ødum og kronprins Frederik har nu flettet fingre i to år.
Dermed nærmer parret sig Frederiks næsten obligatoriske to års krise. For den danske tronarving har aldrig haft et forhold, der strakte sig længere end to år og nogle få måneder.
Det kan måske ende med, at 10-kroners bladene endelig får ret. For ved to års grænsen bliver de som regel skiftet ud.
Den første kæreste i 90'erne var den senere Hugo-bestyrer Nina Klinker, som Frederik mødte, mens han studerede statskundskab i Århus. De nåede dog kun at komme sammen et halvt år, iden han gjorde sine hoser grønne hos Malou Aamund.
Således kom Frederik sammen med Malou Aamund i halvandet år, inden han i april 1992 satte hende stolen for døren.
Efter Malou kom Katja Storkholm ind i hans liv. Kvinden, der måske har betydet mest for Frederik.
For det var ikke med kronprinsens gode vilje, at dét forhold sluttede efter to år og et par måneder. Det var Katja, der endte det forhold.
Maria Montells entre i Frederiks privatliv holdt også kun knap to år. Så var popsangerinden ude igen. Denne gang et brud på Frederiks præmisser.
For nøjagtig to år siden var det så Bettina Ødum, der kom ind i hans liv. Og helt exceptionelt for Frederik holder han stadig fast i 25-årige Bettina.
Selve begyndelsen på forholdet var da også ret speciel for Frederik. For det lykkedes ham i ikke færre end syv måneder at holde det skjult for den danske befolkning, at han havde fundet Maria Montells afløser.
Og for medlemmerne af den kongelige familie er dét noget af en bedrift. De er normalt under kraftig bevågenhed fra pressens side og at skjule et forhold så lang tid ville almindeligvis være umuligt.
Men det var da heller ikke normalt, da Frederik mødte Bettina. Han var udstationeret i Paris, hvor han arbejdede for den danske ambassade i Frankrig, mens hun arbejde for Emporio Armani i London.
Frederik var derfor kommet lidt på afstand fra den danske presse, og kunne skjule Bettina længere end sine tidligere kærester.
Så da han en dag for to år siden ville ind på en café i London for at få en forfriskning, var det uden kameraerne som følgesvend. En situation som Frederik normalt elsker.
Men den dag i februar 1999 ville han måske have ønsket, at kameraerne havde gjort opmærksom på, at her kom en overordentlig vigtig person.
For dørmanden på den engelske café ville ikke lukke ham ind. Den i London så anonyme Frederik måtte pænt vente ude i kulden.
Bettina Ødums bror, Martin, gjorde sin søster opmærksom på, at Danmarks kronprins stod udenfor og blev nægtet adgang.
Det fik med det samme Bettina til at gå ud og sige, at det var en af hendes venner. Frederik kom ind på cafeen og ind på livet af Bettina Ødum.
Kort efter var de kærester og i dag er alle på fornavn med den dengang fuldstændig ukendte Bettina.
Men for Bettina var det noget af en overraskelse.
"Først kunne jeg slet ikke genkende ham. Og jeg havde slet ikke set ham, fordi jeg sad med ryggen til døren. Det var jo ikke sådan, at jeg sad og ventede på, at han ville dukke op," fortalte Bettina tidligere i et interview med B.T.
Men han dukkede op og Frederik blev en del af hendes liv.
Syv måneder senere kom nyheden frem og Bettina blev landets nye samtaleemne og måtte pænt finde sig i massiv omtale.
"Det gik fint i syv måneder, men så faldt bomben. Jeg ved stadig ikke, hvem der sladrede.
Det var spændende de første par dage, men da vi senere fandt ud af, at Se og Hør havde siddet i et træ og fotograferet os, følte jeg mig blottet," har Bettina tidligere sagt.
Hun lærte dog hurtigt det, som Frederiks andre kærester også måtte lære. Det kan ikke betale sig at lægge sag an mod ugebladene, når man er sammen med de kongelige.
"Man opnår intet ved at lægge sag an. Det ville der ikke være kommet noget godt ud af. Men gudskelov har min familie taget det meget afslappet," sagde Bettina i interviewet.
Billederne, Bettina hentyder til, er serien fra hendes forældres sommerhus i Port Grimaud i Sydfrankrig, hvor Frederik og Bettina blev foreviget af en paparazzi, mens de holdt ferie.
Som med sine andre kærester har Frederik da også lært lektien. Når han og hans kæreste spotter en fotograf, deler de sig i et splitsekund, så der i dag kun er meget få billeder af parret sammen. Og de fleste af dem er taget med den lange telelinse.
Kameraerne undgik de da også, da Frederik tog på ekspedition i Grønland et år efter, de havde mødt hinanden.
Mens Frederik gjorde sig klar til det kolde eventyr, bedyrede Bettina overfor alverdens medier, at hun skam ville savne sin kæreste det halve år, han skulle være væk.
Nyheden havde såmænd også været større, hvis hun havde sagt det modsatte.
Så mens Frederik vinkede farvel til Qaanaaqs indbyggere og verdenspressen, stod Bettina hændervridende i de selvsamme medier og så bekymret ud.
Et besøg forud for afgangen fra Qaanaaq endte dog i en fuser, da Bettina ikke kunne komme ud til sin prins på grund af vejrforholdene.
En uge måtte hun pænt vente på Frederik i Thule. Men parret fik endelig sagt farvel til hinanden og Frederik drog afsted.
Ville kærligheden klare den lange adskillelse, spurgte ugebladene bekymrede. Det gjorde den.
Efter den kolde tur drog det unge par til Costa Rica for at besøge Bettinas faster Gudrun.
Kort efter tog de til Sydfrankrig sammen, og her fik Se og Hør igen det unge par i søgeren. Oplagsglade chefredaktør Peter Salskov kunne konstatere, at Bettina oven i købet var topløs på billederne.
"Det er simpelthen for lavt. Jeg tænker virkelig mine tanker om Se og Hør. De er ikke venlige mennesker," sagde Bettina til B.T.
Peter Salskov havde en lidt anden mening.
"Det er smugbilleder. De giver kasse, og vi får solgt bladet. Men der er vel ingen, der kan være forarget. Herregud - vi lever i år 2000, og ingen kan da forarges over at se en topløs veninde til Kronprinsen," lød chefredaktørens flabede svar.
Men at tale om, at Bettina en dag bliver dronning af Danmark, er nok at skyde en anelse over målet.
For mens de øvrige tronarvinger i Norden næsten står i kø for at bekendtgøre deres kærlighed til borgerlige kærester, er Frederik ualmindelig tavs, når han bliver spurgt om Bettina.
Da han afsluttede sin læretid som pilot ville B.T. gerne have at vide, om der havde været tid til at mødes med Bettina Ødum under opholdet.
"Det gider jeg ikke svare på," lød det korte svar fra Frederik, der i samme øjeblik afbrød pressemødet.
Men selv om Bettina endnu ikke har set Frederik på knæ foran sig, kan hun glæde sig over, at de stadig er sammen.
Så vidt vides er to års krisen endnu ikke brudt ud...
Nu nærmer de sig to-års krisen
kilkaya stream group placeholder

shoppingtips med reklamelinks
Voldsomt stort
tilbud
Voldsomt stort
tilbud
Voldsomt stort
tilbud
Politiske sæson
Mette F.
melder ud
Mette F.
melder ud
Mette F.
melder ud
Ikke sket i årevis
Styrtdykker
i USA
Styrtdykker
i USA
Styrtdykker
i USA
Voldsom episode
Kastede
dem på
gaden
Kastede
dem på
gaden
Kastede
dem på
gaden

Så skete det
Slettet
Slettet
Slettet