Ugens gæstevært i Q&CO er tidligere justits- og forsvarsminister, leder for Konservative og chefredaktør på Ekstra Bladet, Hans Engell. Sammen med Henrik Qvortrup vender han ugens små og store begivenheder i den danske mediebranche.
Journalister er blevet mål for ekstremister og terrorisme, og medierne er mere truet end nogensinde før. Det siger tidligere PET-chef Jakob Scharf til Fagbladet Journalisten. Han besøger studiet og uddyber den holdning.
Vi taler også med Mikael Bertelsen, tidligere programchef på Radio24syv, om, hvorfor han er utilfreds med Berlingske Medias genoplivning af navnet 24sy. Berlingske Media har lanceret en app, der bærer navnet på den nu lukkede radiostation, hvor man udover radioens bagkatalog af radioprogrammer vil udgive nye podcasts.
Til sidst i udsendelsen taler vi med iværksætteren Jesper Buch, der mener, at danske medier bør skrive mere positive nyheder. Han retter især en bredside mod B.T., der ifølge ham har et ansvar for også at sprede gode vibrationer i et dårligt år.