Er du en af dem, der bliver ædt op af myg om sommeren? Fortvivl ej. Kun en ske og vand skal bruges for at lindre kløen.

Der findes et hav af salver mod myggestiksmerter, men oftest har man dem ikke lige ved hånden, efter at de irriterende dyr har stukket dig.

Men der er noget andet, der er ligeså effektivt, skriver Idenyt.dk.

Nemlig en ske og noget varmt vand fra hanen kan på en enkelt og effektiv måde bruges som erstatning.

Når du har opdaget myggestikket, skal du straks finde en ske og holde den under rindende vand fra den varme hane i ca. et minut.

Derefter skal du presse den opvarmede ske ned mod myggestikket, og holde skeen på myggestikket i et par minutter. Når du fjerner skeen, vil du få en overraskelse. Og en god en af slagsen.

Kløen - og ikke mindst smerten fra myggestikket - vil stort set være forsvundet.

Når myg stikker, skyder den sit spyt ind under din hud, og spyttet gør, at dit blod ikke størkner. Og det er lige præcis spyttet, der giver kløe fra myggestikket. Men sketricket gør, at spyttet ikke kan overleve under den forhøjede temperatur, som den opvarmede ske fremkalder.

Der vil dog stadig være en hævelse et par dage efter, hvor myggen har stukket, men kløen slipper du for.

7 køkkenting, du kan bruge for at fjerne kløe og smerte fra myggestikket:

Mælk

Hvidløg

Salt

Olivenolie

Løg

Appelsin- og citronskræller

Vanilje

Kilde: idenyt.dk