Frederiks eks-kærester blev ikke dronninger. Men de blev gift. Imens venter Mary tålmodigt.
Ingen af Frederiks kærester har fået deres drømme opfyldt om at være det hvide midtpunkt i et kæmpe bryllup, mens de var sammen med ham. De har ventet og ventet - nogen i flere år - uden den danske Kronprins så meget som antydede at gå ned i knæ.
Men ventetiden har været slut for de smukke kvinder, så snart de har brudt med Kronprinsen. Langt de fleste af Frederiks eks'er har nemlig fået det bryllup og den brudekjole, som de sikkert længe har gået og designet inde i deres hoveder, efter de er gået fra ham.
Sidste lørdag stod Marys forgænger, Bettina Ødum, foran Skovshoved Kirke med et kæmpe smil og en brudekjole i fed silke helt ned til jorden. Billed Bladet kunne vise billeder af den lykkelige brud, som ellers i to år håbede på en fremtid med Kronprinsen, men det blev altså den 40-årige Kim Berknov, som kom til at få hende til at fælde glædestårene på bryllupsdagen.
Og der er mange andre, som har fået ris ned af nakken, efter de har brudt med Frederik.
Nina Klinker gik rundt arm i arm med Kronprinsen, mens han læste i Århus, men det blev TV-bossen Erik Stephensen, som gik arm i arm med hende ned af kirke gulvet. Hugo-værtinden er nu mor til to børn, og hun er så glad for familielivet, at hun har valgt at være hjemmegående husmor.
Frederiks første rigtige kæreste, Mie Egmont Petersen, er også blevet meget mere end en skolekæreste, siden de to gik fra hinanden. Hun er nu gift med den svenske reklamemand Mark Patterson, og parret hører i dag til i Kronprinsens bekendtskabskreds.
Malou Aamund fik heller aldrig sin prins. Til gengæld er hun blevet gift med den morsomme TV-mand Mikael Bertelsen, som hun har to børn sammen med.
Katja Storkholm vandt både Kronprinsens- og danskernes hjerter, men det tætteste den tidligere undertøjsmodel kom på et kongeligt bryllup, var, da hun deltog i Joachims polterabend.
Selv om Frederik tog hende med på en ferie på Mauritius, som var som skabt for et frieri, blev det aldrig til noget mellem de to.
Til gengæld blev den smukke århusianske kvinde gift, efter hendes advokat havde sendt en pressemeddelse ud om, at hun var gået fra Frederik. Det har dog ikke været ren idyl siden. For nylig er hun nemlig gået igennem en skilsmisse, og hun bor nu alene i København.
Også Kronprinsens første model-kæreste, Birgitte Vollerslev har haft travlt med at skrive bryllupsindbydelser, efter hun slap Frederiks hånd. Hun bor nu i London med ægtemanden, Kim.
Her i København går Mary Donaldson stadig rundt og håber, at hun kan blive den kvinde, som kan få Frederik til at sætte sig ned og skrive en bryllupstale.
Indtil videre har parforholdet med Frederik budt på en stribe af rejser, fester og oplevelser, som hun nok aldrig ville have fået med naboens søn på Tasmanien - men en ring på fingeren er det aldrig blevet til.
Efterhånden er pressen da også blevet mere giftelystne end en 31-årig kvinde, som er flyttet om på den anden side af jorden for at være sammen med sin elskede.
De to er blevet gift og forlovet mange gange på forsiden af ugebladene, men indtil videre har Frederik ladet sine eks-kærester om den slags i virkeligheden.
Dog har Maria Montell aldrig fået et bryllup ud af at gå fra Frederik.
Hendes parforhold er stadig så usikkert, at hun i sidste uge ikke ville sætte ord på det, da hun mødte op til en premiere.
Eks-kæresterne gifter sig

kilkaya stream group placeholder

shoppingtips med reklamelinks
Voldsomt stort
tilbud
Voldsomt stort
tilbud
Voldsomt stort
tilbud
Politiske sæson
Mette F.
melder ud
Mette F.
melder ud
Mette F.
melder ud
Ikke sket i årevis
Styrtdykker
i USA
Styrtdykker
i USA
Styrtdykker
i USA
Voldsom episode
Kastede
dem på
gaden
Kastede
dem på
gaden
Kastede
dem på
gaden

Så skete det
Slettet
Slettet
Slettet