Regeringen og DF kan godt pakke deres bekymring bort, når det handler om det høje antal indvandrere i Brøndby Strand.
De sidste sjatter øl fra frokosten står på et bord, hvor ti kvinder er i gang med at kniple små stofmønstre, mens de diskuterer indvandring, danskhed – og hvordan det er at bo i Brøndby Strands 12 højhuse.
»Jeg har haft to bilafbrændinger lige bag mit soveværelse. Den første skete 14 dage efter jeg var flyttet ind. Det var lidt voldsomt, men ellers sker der ikke så meget,« siger 67-årige Annie Thomsen, der har boet tre år i Brøndby Strand.
BTs to udsendte reportere er flyttet ind i et af områdets højhuse og taler i den forbindelse med kvinderne om deres syn på de seneste dages ophedede debat med Brøndby Strand som omdrejningspunkt, fordi 51 procent af beboerne nu er indvandrere eller efterkommere. LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om BTs første dag i Brøndby Strand.
Regeringen og DF kan godt pakke deres bekymring bort, når det handler om det høje antal indvandrere i Brøndby Strand.
De sidste sjatter øl fra frokosten står på et bord, hvor ti kvinder er i gang med at kniple små stofmønstre, mens de diskuterer indvandring, danskhed – og hvordan det er at bo i Brøndby Strands 12 højhuse.
»Jeg har haft to bilafbrændinger lige bag mit soveværelse. Den første skete, 14 dage efter jeg var flyttet ind. Det var lidt voldsomt, men ellers sker der ikke så meget,« siger 67-årige Annie Thomsen, der har boet tre år i Brøndby Strand.
BTs to udsendte reportere er flyttet ind i et af områdets højhuse og spørger i den forbindelse kvinderne om deres mening til de seneste dages ophedede debat med Brøndby Strand som omdrejningspunkt, fordi 51 procent af beboerne nu er indvandrere eller efterkommere.
Debatten begyndte, da regeringen og Dansk Folkeparti fik vedtaget en tekst – et såkaldt forslag til vedtagelse – hvor de viste bekymring for et højt antal beboere med indvandrerbaggrund i nogle boligområder: ’Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark,’ lyder teksten, der især er møntet på Brøndby Strand.
Enkeltbillet til Langbortistan
Det indvandrerkritiske Danskernes Parti fulgte op med at smide sedler i Brøndby Strand-beboernes postkasser med fiktive enkeltbilletter til Langbortistan. Det hele udløste en reaktion hos de lokale, der både lørdag og søndag demonstrerede for at vise sammenhold.
Annie Thomsen demonstrerede også. Hun er nabo til to tyrkiske familier og har en familie fra Sri Lanka som overbo. De taler fint sammen, siger hun. Og selv om hun flere gange har undret sig over at sidde i bussen som den eneste ’gammeldansker’ – som hun kalder det – er hun enig med de andre om, at regeringen og DFs bekymring er grundløs.
»Ja, de gider jo ikke sætte sig ind i, hvad der foregår,« istemmer Kirsten Plannthin på 75 år, der boede 11 år i Brøndby Strand, før hun flyttede få kilometer væk til Brøndbyvester.
»Alle, der ikke har nogen relation til Brøndby Strand, tror, at man bliver overfaldet og skudt, mens alting bliver sat i brand. Det er da rigtigt, at der af og til er ballade, men det er lige så meget etnisk danske unge, der gør det,« siger hun.
Kan ikke genkende omtalen
De kan ikke genkende det billede, som nogle politikere tegner af bydelen. Alligevel fortæller de, at de af og til mærker modstand mod muslimer i lokalområdet. At de overhører folk i butikkerne, der siger, at de ikke vil betjenes af kvinder med tørklæde.
De synes, det er svært at sætte en grænse for, hvor mange beboere med indvandrerbaggrund der må bo i et boligområde. Det er en svær balance. Og spørgsmålet er også, hvor længe man skal fastholdes i en rolle som indvandrer, pointerer 60-årige Hanne Hummelshøj. Hvor mange generationer skal der til, før man bliver accepteret som dansker, spørger hun.
DF har fat i de unge
»Problemet er, at man har bestemt, hvornår man er normal dansker,« siger hun med henvisning til politikernes forslag.
Den 52-årige Winnie Horhung mener, at modstanden mod indvandrere er særligt stor blandt den unge generation i lokalområdet.
»Jeg tror, der er en frygt. At hvis de ikke gør noget, så bliver det værre og værre. Jeg tror, et parti som Dansk Folkeparti har godt fat i de unge – det lægger jeg mærke til,« siger hun.
Der er endnu ikke nogen kvinder med indvandrerbaggrund, der har sluttet sig til knipleklubben – hvilket også undrer kvinderne.
»Måske ved de ikke, at det er gratis,« siger 68-årige Marianne Rasmussen, der gennem 24 år har boet i Brøndby Strand: »De skal være hjerteligt velkomne.«
Fra moderne til berygtet
80 nationaliteter og endnu flere sprog. Blokkene i Brøndby Strand er en verden for sig.
Elevatoren skyder BTs to reportere og fotograf op til ottende etage, hvor de den næste uges tid skal reportere fra Danmarks i øjeblikket mest omdiskuterede postnummer – 2660 Brøndby Strand. Hvor antallet af indvandrere og deres efterkommere ifølge Danmarks Statistik er på 51 procent – en situation, som regeringen og Dansk Folkeparti mener, er ’bekymrende’.
Et lokalt boligselskab giver den kommende uge BT husly i en tom lejlighed, mens Brøndby kommune har sponsoreret en kaffemaskine, en pakke kiks, stikdåser og tre oppustelige madrasser.
Men hvordan gik Brøndby Strand fra at have et ry for sine engang så moderne højhuse til at være et udskældt og i nogles øjne berygtet
boligbyggeri?
De 12 højhuse i Brøndby Strand er fordelt på fire klynger af tre højhuse. De blev bygget i 1970erne til den faglærte mand med den ufaglærte kone, to børn og en til to biler. Det var målgruppen til kæmpebyggeriet på et tidspunkt, hvor der var boligmangel i København.
Skiftede fra højhus til parcelhus
Unge akademikerfamilier med fornuftige indtægter flyttede i foråret 1970 ind i de store højhuse i lejligheder på op til 130 kvadratmeter. Men med tiden blev mange af dem så velhavende, at de købte parcelhuse i nærområdet.
Der var i forvejen jugoslaviske, kurdiske og tyrkiske gæstearbejdere i Brøndby Strand, men den store tilstrømning af udlændinge begyndte for alvor i 1995, hvor omkring 725 bosniske flygtninge i løbet af kort tid flyttede ind i Brøndby Strand-bebyggelsen. I efteråret 1995 flyttede mange danske familier ud af højhusene og ind i Vestegnens rækkehuse, der kostede det samme i husleje. Pludselig stod 200 lejligheder tomme. Det medførte store huslejenedsættelser i højhusene, hvilket gjorde det attraktivt for mange indvandrere at flytte ind.
Velkommen til Brøndby Strand
Det rygtedes hurtigt, at Brøndby Strand var et sted, hvor man var velkommen, hvis man ikke var etnisk dansker. Bosniere fra Jugoslavien kom i store antal i 1990erne i forbindelse med borgerkrigen i Jugoslavien, ligesom der ankom arabere fra borgerkrigen i Libanon og Palæstina og somaliere efter borgerkrigen i Somalia.
Igennem tiden har Brøndby Strand været ramt af store sociale problemer med kriminalitet og hærværk. Særligt i begyndelsen af 80erne var stedet kendt som et af landets mest belastede områder, som politiet holdt skarpt øje med.
I dag er der omkring 80 nationaliteter og endnu flere sprog. Det er et helt lille minisamfund med tandlæge, ørelæge, frisør, skønhedsklinik samt adskillige købmænd og kebabrestauranter. Og i løbet af ti minutters gang rundt i de grå betonblokke støder man tre gange på skilte med budskabet ’Her smiler vi til hinanden’.
