Hvis man sænker kontanthjælpen, forringer man samtidig fordelen ved at tage et arbejde. Jo lavere sats, des bedre kan det betale sig at blive hjemme på sofaen.

Denne overraskende konklusion fremgår af en ny omfattende beregning, som LO har foretaget. Tallene i analysen bygger på Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypeberegning og rammer en pæl igennem Venstres argument om, at bare man sænker kontanthjælpen for ægtepar med børn tilstrækkeligt meget, skal de nok finde sig et job.

Sådan er det ikke, og forklaring følger:

I takt med at man sænker satsen for kontanthjælp, stiger tilskuddet til husleje og søskenderabat i daginstitutionen så meget, at det næsten udligner tabet.

Hvis den ene ægtefælle derefter tager et lavtlønsjob, skal familien lægge nye udgifter til fagforening, a-kasse og højere skat ind i husholdningsbudgettet.

Samlet set falder gevinsten ved at tage et arbejde fra 1.062 kr. til sølle 843 kr., hvis man sænker kontanthjælpen med 4.000 kr. pr. person.

Får næppe en gavnlig effekt

Ifølge LO-økonom Morten Aastrup er debatten om, at det skal kunne betale sig at arbejde, blæst ud af proportioner. Det kan nemlig allerede betale sig at arbejde for langt de fleste mennesker. I mange job har man desuden adgang til frynsegode, der også skal regnes med.

Et loft over kontanthjælpen er en dårlig ide, mener Morten Aastrup.

»Med de nuværende regler er der umiddelbart ikke behov for et loft, hvis formålet er at øge gevinsten ved arbejde. Vores tal viser, at for langt de fleste er der allerede et stort incitament til at tage et arbejde. Vi mener ikke, at satserne er urimeligt høje. Tallene viser, at man lever relativt sparsomt, når man modtager kontanthjælp. De nuværende satser er på et niveau, hvor der er en betydelig gevinst ved at være i arbejde, og hvis man skærer i satserne, får det næppe nogen gavnlig effekt. Tværtimod sker der bare det, at man eksempelvis rammer enlige forsørgere på kontanthjælp urimeligt hårdt,« siger han.

LO fik ideen til at regne på tallene, da Venstres formand Lars Løkke Rasmussen, i et interview i BT blev bedt om at forklare, hvad han mener med et ’moderne kontanthjælpsloft’.

Han forklarede, at Venstre kun vil skære i kontanthjælpen, ikke i børnepenge og boligsikring.

Børnefamilier beskyttes

Morten Aastrup peger på, at man skal man skære meget dybt i kontanthjælpen, før det øger gevinsten ved at tage et arbejde.

»Det skyldes, at de forskellige tilskud rettet mod børnene holder hånden under disse familier. Man skal skære i omegnen af 8.000 kr. om måneden for at få en lidt højere gevinst, men det betyder, at familiens rådighedsbeløb vil nærme sig fattigdomsgrænsen, selv hvis den ene får et lavtlønsjob. Man skal huske at samfundet er bygget op om det hensyn, at børn ikke skal vokse op i fattigdom,« siger han.

Denne tabel viser, at et par på kontanthjælp med børn har en disponibel indkomst på 15.306 kr. om måneden med de nuværende satser. Hvis den ene part tager et job til 20.000 kr. om måneden, stiger familiens disponible indkomst til 16.367 kr. Gevinsten er 1.062 kr.

Hvis satsen for kontanthjælp sænkes med 1.000 kr., er familien berettiget til et højere huslejetilskud. Familien nyder også godt af, at søskenderabatten med pasningen af parrets andet barn stiger. Derfor falder familiens disponible indkomst kun med ca. 600 kr. til 14.698 kr om måneden.

Får den ene ægtefælle mulighed for at tage et job til 20.000 kr. om måneden, sker der igen en modregning i de forskellige støtteordninger, som familien modtager. En række ydelser falder og der skal betales faglige kontingenter og a-kassebidrag. Den samlede økonomiske gevinst ved at den ene ægtefælle kommer i job, er derfor kun 870 kr.

Se beregningen her:

Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, er ikke lodret uenig i LOs analyse.

»Den viser netop, hvorfor der er behov for et kontanthjælpsloft. Hvis man har et ægtepar med børn, skal man tjene over 35.000 kr. om måneden, før de har 1.100 kr. til sig selv. Det skyldes den måde, regeringen har indrettet ydelserne på. Vi forslår, at man både lægger et loft over, hvor meget man samlet set kan modtage i offentlige ydelser, og samtidig sænker skatten for små indkomster. Det vil give en større gevinst ved at tage et arbejde,« siger Inger Støjberg.

Hvort stor skal gevinsten være?

»Jeg har ikke et tal at lægge frem i dag.«

LOs beregninger viser, at gevinsten er nede på 1.000 kr.?

»Derfor er det heller ikke nok at indføre et loft. Vi vil også sænke skatten. Kombinationen af et loft og lavere skat bevirker, at det bedre kan betale sig at arbejde.«

Skal gevinsten være 2.000 kr.?

»Det er svært at sige. Jeg kan bare sige, at man skal have så meget som muligt ud af at tage et arbejde,« siger Inger Støjberg.

Beregning, når satsen for kontanthjælp sænkes med 2.000 kr. og den ene ægtefælle kommer i job.

Beregning, når satsen for kontanthjælp sænkes med 3.000 kr., og den ene ægtefælle kommer i job.

Beregning, når satsen for kontanthjælp sænkes med 4.000 kr., og den ene ægtefælle kommer i job.

Kun godt 10 procent af alle kontanthjælpsmodtagere er familier med børn. Langt over halvdelen, der modtager kontanthjælp, er enlige uden børn. For denne store grupper er gevinsten ved at tage et lavtlønsjob større, og gevinsten vokser, hvis kontanthjælpen sættes ned.

 

 

Andre læser også