Rapperen Pattesutter vil fortsat rappe om sex, stoffer og det gode liv

BTMX har mødt den 23-årige den overenergiske rapper fra Billund ’Pattersutter’ på Berlingske Medias tagterrasse til en snak om fortiden, fremtiden og hvem Pattesutter egentlig er.

Hans borgerlige navn er Jakob Maegaard, og han synger om patter, stoffer og sex. Og det har han ikke tænkt sig at lave om på.

»Jeg stopper ikke med at rappe om stoffer og sex. Mine sange handler jo om den måde, jeg lever på,« siger den overgearede Pattesutter.

Pattesutter er blevet en kendt dansk rapper, der efter en del opmærksomhed på musikhjemmesiden Soundcloud blev signet af det aarhusianskee pladeselskab Lil Label, der også står bag Emil Stabil og Young Bong.

Siden er det gået stærkt for Pattesutter med et utal af klubkoncerter, optræden på Arena-scenen på Roskilde Festival og en DR-dokumentar, der udelukkende handler om ham.

Nu skal han mod nye højder sin nye single. Han gider ikke lave et album, for ’det er sådan noget, gamle mennesker laver’. Og hvis du er Pattesutter-fan, så kan du godt begynde at glæde dig. Den handler nemlig om alt det, det plejer at handle om.

»Min næste single kommer til at handle om noget meget seksuelt og provokerende, samt at være en stjerne og overtage hele Danmark,« siger Pattesutter.

Se videoen øverst.