I 2009 fik Susan Boyle stor succes på scenen i tv-programmet ’Britain’s got talent’. I dette års udgave af programmet har den unge pige Beau Dermott sunget sig direkte til en semifinale, og medier sammenligner hende nu med den tidligere stjernedeltager Susan Boyle.

Til sin første optræden i ’Britain’s got talent’ i 2009 optrådte Susan Boyle med Les Misérables-klassikeren ’I dreamed a dream ’. Hun chokerede både dommere og seere med sin imponerende stemme, og selvom hun blev slået i finalen, blev hun kendt verden over.

I øjeblikket er en ny sæson af talentshowet i gang i Storbritannien, og her har særligt den 12-årige pige Beau Dermott fået meget opmærksomhed.

Da hun lørdag den 9. april trådte ind på scenen, svarede hun roligt på dommernes spørgsmål og virkede meget nervøs. Men så snart hun åbnede munden for at synge, ændrede hun karakter til en selvsikker pige med en imponerende stemme – præcis ligesom Susan Boyle gjorde det i 2009.

Det skriver Huffingtonpost.

Ligesom Susan Boyle valgte hun et musicalnummer til sin første optræden. Med sangen ’Defying Gravity’ fra musicalen ’Wicked’ tog hun dommerne med storm og fik seerne til at spærre øjnene op.

Se den imponerende optræden her. Artiklen fortsætter under videoen

Efter sin optræden fik hun en stående applaus fra alle i salen inklusiv de fire dommere Alesha Dixon, Amanda Holden, Simon Cowell og David Williams.

»Du er klar til at stå på scenen. Du er fantastisk. Du har virkelig det, der skal til,« lød det fra Alesha Dixon.

»Alle andre kan bare gå hjem, for det her var utroligt,« sagde David Williams.

Amanda Holden var så begejstret for det unge sangtalent, at hun trykkede på den gyldne buzzer og sendte Beau Dernott direkte videre til semifinalen.

Blandt publikum sad Beau Dermotts mor, far og storebror, og de var ligesom alle andre i salen imponerede.

»Hun bliver nervøs, inden hun skal på scenen, men når hun først står der, så blæser hun alle bagover,« siger den stolte far til Runcornandwidnesworld.

Den 12-årige Beau Dermott med den store stemme har også tidligere imponeret på scenen. I juli 2015 vandt hun den lokale talentkonkurrence ’Halton Got Talent’. Derudover har hun vundet ’Warrington's Got Talent’ og fået en femteplads i sangkonkurrencen ’Teenstar’, hvor hun konkurrerede mod i alt 9000 børn og unge fra hele landet.

Beau Dermotts fantastiske stemme blev allerede opdaget, da hun var 8 år gammel. Hendes far Ian Dermott fortæller, at han en dag hørte sin datter synge ’Somewhere Over The Rainbow’, og at han blev meget imponeret over sin lille datters kraftfulde stemme.

12-årige Beau Dermotts går til daglig i skole og får undervisning i sceneoptræden. Hun drømmer om en dag at kunne leve af at synge.

Ligesom Beau Dermott imponerede Susan Boyle i 2009 dommerne med et musicalnummer. Se hendes første audition fra ’Britain’s got talent 2009’ her