Lyt til artiklen

I foråret 2015 svævede skuespilleren Robert Hansen mellem liv og død, efter han faldt om med en flænge i kranspulsåren. Lægerne forstærkede hans pulsåre i brystkassen med en protese og gav ham en ny hjerteklap.

Nu træner Robert Hansen for at komme i siv livs fysiske form. Til maj – knap et år efter ulykken – vil han gennemføre Powerman Denmark i København, der samtidig fungerer som EM i udholdenhedssporten duatlon.

Her skal han løbe 10 km, cykle 60 km og til sidst atter løbe 10 km. Humanfysiolog og personlig træner Tanja Hultengren Larsson guider Robert Hansen fra patient til powerman. Dette er kapitel tre i serien.

Der er stadig et par udfordringer tilbage, men skuespiller Robert Hansen ligner så småt en vaskeægte cykelrytter.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs mere om Roberts store udfordring, der skal gøre ham til en Powerman om blot få måneder.


Der er stadig et par udfordringer tilbage, men skuespiller Robert Hansen ligner så småt en vaskeægte cykelrytter.

»Hvor er det bare fedt!« ­udbryder Robert Hansen efter få sekunder på triatloncyklen. Alligevel går der ikke længe, før han må erkende, at den langtfra minder om den almindelige cykel, han plejer at køre på.

Der er god fart på vinden, solen skinner, men det er bidende koldt. Og det er kun anden gang, Robert Hansen sidder på sin flotte rød-hvide kulfibercykel – denne gang i smukke og rolige omgivelser på Flyvestation Værløse.

»Jeg kan mærke mit bryst. Det knirker og knager, når jeg ligger med armene nede i bøjlerne på styret. Det bliver nok aldrig helt det samme som før,« siger Robert Hansen og slår sig selv på brystkassen, hvor arret sidder.

Robert Hansen skal vænne sig til at køre med cykelsko og klikpedaler. Anja Hultengren Larsson anbefaler en kadence på omkring 90 omdrejninger i minuttet. Foto: Bax Lindhardt
Robert Hansen skal vænne sig til at køre med cykelsko og klikpedaler. Anja Hultengren Larsson anbefaler en kadence på omkring 90 omdrejninger i minuttet. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Vi nærmer os med hastige skridt den store udfordring, skuespilleren Robert Hansen har kastet sig ud i. Den 8. maj skal han gennemføre duatlonløbet Powerman Denmark. En udfordring, han har givet selv sig, efter han for godt et år siden pludselig blev dårlig på scenen i Tivolis Koncertsal og fluks blev hentet af en ambulance.

Robert Hansen havde ikke regnet med, at han i en så ung alder skulle gennem en omfattende hjerteoperation, som endte med at redde hans liv. Men det gav ham blod på tanden, og hans gejst for projektet ’Fra hjertesyg til Powerman’ er stadig til at tage og føle på.

Ingen er at se i miles omkreds på den nedlagte flyvestation. Vi befinder os midt ude på én af de store landingsbaner, og der er mere end nok asfalt at afprøve den rød-hvide fartmaskine på. Sammen med sin personlige træner, humanfysiolog Tanja Hultengren Larsson, begynder den 36-årige skuespiller at trille rundt på landingsbanen.

 En triatloncykel har ikke støtteben. Så skal du have hænderne fri, skal du huske at lægge cyklen ned på den side, hvor gearet ikke stikker ud fra baghjulet. Ellers risikerer du at ødelægge gearet. FOTO: BAX LINDHARDT
En triatloncykel har ikke støtteben. Så skal du have hænderne fri, skal du huske at lægge cyklen ned på den side, hvor gearet ikke stikker ud fra baghjulet. Ellers risikerer du at ødelægge gearet. FOTO: BAX LINDHARDT
Vis mere

Fokus er på cyklen

Til maj er han aktuel i musicalen ’Dirty Dancing’, og senere på året indfinder han sig på scenen i Tivolis Koncertsal, hvor han skal spille Ove Sprogøe i en hyldestforestilling til Dirch Passer.

Men det er ikke til at mærke på ham, at der igen er fart på karrieren. Fokus er helt og aldeles på cyklen. Og de drilske klik-pedaler og det elektroniske gear, som han stadig lige skal lære at kende.

»Der bliver tit kørt cykelløb herude. Og det er simpelthen utroligt, som man kan køre 50 km i timen på den ene strækning, men kun 25 på den anden, fordi vinden er så kraftig,« indskyder Tanja Hultengren Larsson – og der er brug for fokus, når man er nybegynder:

»Ej, det er godt nok ubehageligt,« siger Robert Hansen flere gange, mens han kommer rullende mod os på den dyre cykel, han har lånt for at nå sit Powerman-mål i maj måned:

»Det ryster helt vildt, når man kører i modvind, jeg føler slet ikke, jeg har styr på den,« siger han om den blot otte kilo tunge kulfibercykel og erkender, at der er lang vej endnu – men at det bliver sjovt. Der er ingen tvivl om, at Robert Hansen er vild med den skrappe fartmaskine:

»Jeg glæder mig rigtig meget til, at vi skal ud at cykle langt. Vi får spinnet rigtig meget, og det går den rigtige vej. Men det er hårdt, så jeg er glad for, der er lidt tid endnu,« griner skuespilleren.

Coaching fra personlige træner og humanfysiolog Tanja Hultengren Larsson er uvurderlig for en nybegynder. Selvom det er hårdt, er der heldigvis også plads til et grin eller tre.
Coaching fra personlige træner og humanfysiolog Tanja Hultengren Larsson er uvurderlig for en nybegynder. Selvom det er hårdt, er der heldigvis også plads til et grin eller tre.
Vis mere

TANJA HULTENGREN LARSSON: HOLD GEJSTEN!

Det er sejt og hårdt derude. 40, 50 eller 60 km. Især når det regner, man fryser eller har ondt i hænderne. Men husk, at turen på cyklen er en oplevelse. Hver gang.

Cyklen er nemlig en ny måde at se verden på. Man opdager, at man hurtigt kommer langt omkring.Der åbner sig en helt ny verden.

Så husk de sjove oplevelser på cyklen, når det hele er surt. Tænk på badet efter den lange cykeltur – man fortryder aldrig en træning, når den først er gennemført!

Det kan være svært i en travl hverdag, hvor man til tider hellere vil smide fødderne op. Personligt laver jeg selv aftaler, hvis jeg har en periode, hvor jeg har svært ved at få trænet – f.eks. at få svømmet om morgenen. Hvis jeg ved, at min veninde venter på mig, så skal jeg skrive eller ringe til hende for at aflyse, men så taber jeg jo ansigt. Gør det til en fælles oplevelse i stedet – fællesskabet gør en verden til forskel.

Læg tankerne på hylden

Mange oplever, at træningen på et tidspunkt bliver kedelig – når det ikke er nyt og sjovt længere, og det kun er det hårde arbejde, der er tilbage. Så er det vigtigt, at man lægger tankerne på hylden og får trænet alligevel. Stil udstyret klar aftenen før, så er det nemmere at komme ud addøren efter en lang arbejdsdag. Prioritér det.

I begyndelsen ser du hurtigt store fremskridt, men de bliver måske mindre med tiden. Når den følelse rammer, skal du huske på, hvad du allerede er blevet god til. Måske har du lært at skifte dæk eller har lært cyklen at kende.

Måske sker der ikke så meget med fysikken i en periode, men så lærer du så mange andre ting i mellemtiden. Hold fast i det. Du må ikke tage tingene for givet. Kig hellere tilbage på det første, du lærte, og ikke det sidste. På den måde ser du hurtigt, hvor meget du egentlig har forbedret dig. Tænk på dengang, det var hårdt at cykle 20 km, når du nu synes, de 60 er hårde.

Hvis du fokuserer på udviklingen og de små sejre hen ad vejen, holder du gejsten. Der er nogen tid til, at ­Powerman Denmark løber af stablen i maj, og bliver træningen kedelig, så undersøg ruten og tænk over, hvad du stiller op i. Se videoer fra sidste år, mærk stemningen – så kommer krilleren i maven hurtigt tilbage igen.

Tanja Hultengren Larsson er humanfysiolog og personlig træner for Robert Hansen op til Powerman Denmark 2016. FOTO: NILS MEILVANG
Tanja Hultengren Larsson er humanfysiolog og personlig træner for Robert Hansen op til Powerman Denmark 2016. FOTO: NILS MEILVANG
Vis mere