Grand Prix-festen fortsatte med et brag af et afterparty i Malmø for alle deltagerne.

For aftenens helt store vinder, Emmelie, bliver det nu ikke til en fest af den vildeste slags.

- Selv om jeg har helt vildt lyst til at drikke mig i hegnet nu her, skal jeg ikke være fuld i aften. Jeg er nok lidt kedelig og fornuftig og tænker, at det også bliver en lang dag i morgen, sagde Emmelie til pressen.

emmelie
En journalist spurgte, om hun skulle ud og have sin favoritdrink, en white russian.

- Ja, jeg skal have lidt. Det er fedt med en drink i ny og næ, men jeg er ikke det store drukhoved. Men måske kan jeg drikke mig i hegnet i næste weekend, grinte Emmelie.

Andre læser også