Valby Station var lørdag aften afspærret efter et knivstikkeri.

Det skyldtes, at en 22-årig mand var blevet stukket ned med kniv.

OPDATERING NEDERST I ARTIKLEN.

»Vi fik en anmeldelse klokken 21.08 om et knivstikkeri på Valby Station. Vi har iværksat en indsats, og da vi kommer frem, kan vi konstatere, at der er en mand, der er kommet til skade,« sagde vagtchef ved Københavns Politi Martin Kajberg lørdag aften til B.T.

Togdriften er stoppet, mens politiet arbejdet på stedet.

Politiet tilstede på Valby Station.
Politiet tilstede på Valby Station.
Vis mere

»Personen, der er kommet til skade, har delvist i brudstykker fortalt, hvad der er sket. Vores efterforskning pågår stadigvæk, og vi har ikke det fulde overblik endnu,« siger vagtchefen, der ikke ønsker at komme nærmere ind på, hvad manden har fortalt.

Offeret er kørt til behandling på hospitalet.

TV 2 skriver, at det angivelig skulle være et slagsmål, der har udviklet sig til et knivstikkeri, og at manden er uden for livsfare.

B.T.s udsendte medarbejder fortæller, at politiet er talstærkt til stede, og at en hundepatrulje søger nede ved togskinnerne.

Valby Station var 8. april afspærret efter knivstikkeriet.
Valby Station var 8. april afspærret efter knivstikkeriet.
Vis mere

En ambulance er ligeledes på stedet.

»Ingen tog standser lige nu ved Valby Station, tidshorisonten er ukendt,« oplyser DSBs pressevagt.

Københavns Politi oplyser, at der ikke er nogen anholdte i sagen.

Opdateret: Lørdag morgen oplyser vagtchef Henrik Svejstrup ligeledes til B.T., at der stadig ikke er nogen anholdte. Der er heller »ikke noget nyt i sagen« i forhold til efterforskningen. Togene standsede kort efter midnat igen ved Valby Station.