Et hårstrå. En tøjfiber. En mikroskopisk dråbe mundvand fra et nys. De mindste ting kan blive de største beviser, når moderne retsvidenskab rykker ind på gerningssteder.
Partikelsugende plastikmåtter, væsker, der afslører skjulte blodspor, og dna-analyser gør det stort set umuligt at skjule detaljerne i ugerninger som drabet på Maria Møller Christensen. I den type sager bliver selv de mindste kroge endevendt, og er der spor, bliver de fundet før eller siden.
- Gerningsmænd skal nærmest have en rumdragt på for ikke at sætte spor. Bare de f.eks. ånder på en væg afsætter de dna, siger Per Kanding, der er tidligere chef for Rigspolitiets rejsehold.
Ved drabssager som den aktuelle i Herning begynder undersøgelsen af gerningsstedet i samme øjeblik, liget bliver fundet. En specialuddannet retsmediciner undersøger liget på stedet, inden politiets teknikere rykker ind i masker og hvide overtræksdragter.
- Ved drabssager går man ekstremt meget i detaljer. Det kan eksempelvis betyde, at kloakafløb skal skilles ad. Hvis man vurderer, at der måske kan være spor et sted, så går man efter dem. Alt sådan noget som fingeraftryk, tøjfibre og dna-spor fra f.eks. hår og kropsvæsker skal sikres, og tit skal huse og lejligheder faktisk renoveres efterfølgende, fortæller Frits Kjeldsen, der er efterforskningsleder hos Østjyllands Politi.
Han understreger, at han ikke kender sagen i Herning og derfor udtaler sig helt generelt.
Først efter den kriminaltekniske undersøgelse bliver de almindelige efterforskere lukket ind på gerningsstedet for at lede efter andre spor. På Rolighedsvej i Herning, hvor gerningsstedet omfatter en hel boligblok, står undersøgelserne stadig på en uge efter det uhyggelige drab på Maria Møller Christensen.
