Militante aktivister fra hele Europa sender kamptropper til København i december. Politiet er klar, men forfatter mener, at der er en reel risiko for ballade i gaderne, når unge vil vise deres opsparede vrede. ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Få uger før klimatopmødet i København har militante autonome lagt en propaganda-video på Youtube, der truer med at sætte København i brand.

Siden april har venstre-radikale, anarkister og militante autonome fra hele Europa forsøgt at hverve kamptropper til ballade i København og nu skruer de op for retorikken.

Youtube-videoen viser biler i flammer og maskerede bøller, der kaster med sten. Byen bliver brændt af, lyder truslen. "This fire is out of control. Burn this city. Burn this city" lyder musikken til videoen.



Truslerne kommer fra "Never Trust A Cop", der er et sammenrend af militante autonome fra store dele af Europa, som er berygtede gadekrigere.

Kapitalismen er hovedfjenden

Forfatter Peter Grønlund, der har fulgt de unges subkulturer i mange år og som har skrevet bøgerne Sub-Land i 2005 og Eurotrash i 2009 vurderer, at der er en reel risiko for ballade i København til december:

- Det drejer sig ikke om klimaet, men om modstanden mod hovedfjenden kapitalismen, som de ser som et system, der dræber, udnytter og forurener, siger han.

- De udenlandske aktivister kan vente en vis opbakning fra danske unge, der ser klimatopmødet som en mulighed for at vise deres vrede. Den bunder i ting som rydningen af Brorsons Kirke, "lømmel-pakken" med øget overvågning og visitationer og ikke mindst rydningen af Ungdomshuset, som bestemt ikke er glemt blandt de unge, siger Peter Grønlund.

"Never Trust A Cop" er ifølge Peter Grønlund en samling af venstre-radikale og anarkister, som har fundet fælles fodslag gennem klimatopmødet. Han tror dog ikke på, at det lykkes at samle 30.000 demonstranter i København.

- Det er nok overdrevet, siger han.

Propaganda

Videoen på Youtube er en forlængelse af NTAC´s propaganda på hjemmesiden www.nevertrustacop.org, hvor der optræder maskerede aktivister med brosten og benzindunke i hænderne.

På dansk, tysk, fransk, italiensk, hollandsk og svensk opfordres aktivister til at komme til København fra 11-18. december for at deltage i aktionerne.

Den 12. december er der en "massedemonstration" fra Christiansborg til Bella Centeret, hvor FN´s klimakonference COP 15 afvikles. Men NTAC opfordrer også til "decentrale" aktioner under hele topmødet.

NTAC vil åbenbart andet og mere end den ikke-voldelige civile ulydighed som de øvrige demonstranter gennem netværket "Climate Justice Action" har opfordret til.

Parolen fra de revolutionære militante i NTAC lyder: "Social krig, ikke klima kaos".

Rådhuset i flammer

Plakater på Nørrebro i København viser, at dele af ungdomsmiljøet har taget parolen fra NTAC til sig:

På Nørrebro hænger plakater, der tydeligvis er fabrikeret af danske klima-ekstremister. Plakaterne viser to autonome på taget af en af politiets smadrede hollænderbiler, som er dænget til med brosten, mens tårnet på Københavns Rådhus og McDonalds står i brand.

A.P. Møller-Mærks hovedkvarter har på plakaten knuste ruder og er oversmurt med grafitti. "Noget er værd at kæmpe for", står der på ryggen af den ene maskerede demonstrant. Den anden bærer styrthjelm, har en brosten i den ene hånd og en jernstang i den anden. Foran fødderne af de to autonome står to molotovcocktails klar.

Politiet er klar med 6500 mand i december. Et endnu hemmeligt fængsel kan rumme 500 indsatte og politiet har indkøbt specielle køretøjer, som en vandkanon, der også kan sprede tåregas, og en beskyttet videovogn, der skal samle beviser under gadekampe.

Politiet har også lånt ekstra beskyttede "Hollænder-biler" i udlandet.

Politiinspektør Mogens Lauridsen sagde forleden til B.T.: - Vi har en klar forventning om, at langt de fleste, som vil demonstrere, gør det i god ro og orden, så deres budskab kommer klart frem og ikke drukner i ballade med politiet. Vi ved også, at der er en gruppe, som har en anden dagsorden og dem må vi så holde styr på.