Nordsjællands Politi rykkede onsdag eftermiddag ud med et større beredskab, efter at tre personer var set i havsnød i vandet nord for Espergærde

Meldingen modtog politiet kl. 15.10 og lød på, at tre personer var blevet set i vandet, hvor de forsøgte at svømme i land med en båd.

Men allerede 40 minutter efter blev eftersøgningen indstillet, idet en søgning i området ikke gav noget resultat.

- Det er politiets antagelse, at de pågældende selv har bjærget sig i land. Der var muligt tale om kajakroere iført våddragt eller redningsveste, skriver vagtchef Dan Houtved i en pressemeddelelse.

Det lykkedes efterfølgende ikke for politiet at identificere dem blandt de besøgende på stranden.