Ung pige er forsvundet i Nordsjælland. Hun skal hurtigst muligt tilbage i behandling for spiseforstyrrelse.

Nordsjællands Politi efterlyser den 15-årige Julie Pihl Secher, som er forsvundet fra et behandlingshjem i Nærum nord for København mandag morgen. Hun var indlagt til behandling for spiseforstyrrelse, oplyser politiet.

- Det er vigtigt, at hun i den forbindelse skal have hjælp til at få mad, ligesom det er vigtigt, at hun kommer på hospitalet, skriver Nordsjællands Politi i efterlysningen.

Julie Pihl Secher beskrives som:

162 cm høj, spinkel af bygning, lyst langt hår til skuldrene med sort farvning i hårbunden.

Hun er iført sort tøj blandt andet jakke med lys pelskrave og sorte sko. Desuden går hun foroverbøjet.

Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefon 114.