Fire serbere var i fuld gang med at planlægge et nyt røveri i København, da politiet stormede deres dæk-lejlighed på Frederiksberg. Serberne sigtes for kuppet den 12. oktober mod en pengetransport ved Jyske Bank på Valby Langgade.
Politiet har holdt øje med de fire serbere i en uges tid, men i går valgte politiet at slå til:
- Der var stor risiko for, at de kunne begå det nye røveri, som de var i færd med at planlægge. Sidste gang var de tungt bevæbnede, så vi turde ikke tage nogen chancer, siger vicepolitiinspektør Ove Dahl til bt.dk
Politiet ved ikke, hvor længe serberne har været i København for at planlægge det nye røveri, men politiet kom på sporet af dem for en uges tid siden. Ved politiaktionen i går anholdt først den ene og så de tre næste. Der blev ikke fundet skydevåben i lejligheden.
De fire serbere fremstilles i dag i dommervagten med krav om varetægtsfængsling. Det er to på 34, en på 38 og en på 29.
Pengene ødelagt af farvepatroner
I forvejen sidder tre svenske kriminelle af udenlandsk herkomst fængslet for røveriet den 12. oktober, hvor udbyttet blev 2,2 mio. kr. Men pengene blev ødelagt, da røde farvepatroner eksploderede.
- Vi sigter også de fire for at planlægge et nyt røveri, men vi ved ikke hvor, hvornår eller mod hvad. Under ransagningen af lejligheden fandt vi beviser for, at de var i gang med planlægningen af et røveri, siger Ove Dahl.
Ove Dahl vil ikke sige, hvilke konkrete spor politiet har. Grundlovsforhøret sket bag lukkede døre.
De fire anholdte serbere bor i Sverige og Tyskland og er kendt for kriminalitet i forvejen. De har ingen tilknytning til Danmark, men har alligevel været i stand til at skaffe sig en dæk-lejlighed på Frederiksberg.
Ikke flere på fri fod
Ved røveriet mod pengetransporten i oktober havde de også en dæk-lejlighed på Enghavevej. Her blev den ene røver, en 27-årig svensk-tyrker, anholdt og politiet fandt flere pengekufferter fra pengetransporten. Røverne var bevæbnede med en pistol og en AK 47 Kalasnikov og de smed partisansøm og sømmåtter på vejen for at stoppe politiet.
To andre af røverne blev anholdt, da de krydsede Øresundsbroen i en taxa med en del af de farvede penge på sig. Den ene er nu udleveret og fængslet i København, mens den anden sigtes i Sverige for anden kriminalitet.
- Vi har nu syv anholdte i sagen og formoder ikke, at der er flere i den gruppe på fri fod, siger Ove Dahl.
Røveriet skete den 12. oktober kl. 9.30, hvor chaufføren på pengetransporten blev truet til at udlevere nøglerne til bilen. Flere af røverne kørte bilen til Vestre Kirkegaard, mens andre flygtede på motorcykler. De benyttede også en VW Transporter, der blev fundet i en haveforening.
På kirkegården blev pengetransporten tømt, men røverne tabte eller glemte et bundt penge på kirkegården.
Dagen efter blev de tomme pengekufferter fundet i fire grå affaldssække på Hjortdalsvej i Vanløse.
Politiet forhindrer nyt kæmpe røveri

kilkaya stream group placeholder

shoppingtips med reklamelinks
Voldsomt stort
tilbud
Voldsomt stort
tilbud
Voldsomt stort
tilbud
Politiske sæson
Mette F.
melder ud
Mette F.
melder ud
Mette F.
melder ud
Ikke sket i årevis
Styrtdykker
i USA
Styrtdykker
i USA
Styrtdykker
i USA
Voldsom episode
Kastede
dem på
gaden
Kastede
dem på
gaden
Kastede
dem på
gaden